STILLINGSOPSLAG – Danske Havne søger skarp by-, energi- og miljøplanlægger
Er du engageret i by- og havneplanlægning og især, hvordan erhvervshavne sikrer fornuftige rammer for erhvervsaktiviteter – og har du lyst til at være en del af havnenes grønne omstilling? Danske Havne søger en stærk miljøkonsulent, der skal rådgive erhvervshavne om udviklingsopgaver inden for miljøområdet. Vejledning om miljøledelse, kommunikation, oplæg og seminarer indgår også i arbejdet sammen med gode relationer til og godt samarbejde med myndighederne.