STILLINGSOPSLAG – Danske Havne søger skarp by-, energi- og miljøplanlægger
Er du engageret i by- og havneplanlægning og især, hvordan erhvervshavne sikrer fornuftige rammer for erhvervsaktiviteter – og har du lyst til at være en del af havnenes grønne omstilling? Danske Havne søger en stærk miljøkonsulent, der skal rådgive erhvervshavne om udviklingsopgaver inden for miljøområdet. Vejledning om miljøledelse, kommunikation, oplæg og seminarer indgår også i arbejdet sammen med gode relationer til og godt samarbejde med myndighederne. Opgaver Du skal sætte dig ind i havnenes arbejde og administrative udfordringer på miljøområdet. Danske Havne har som brancheforening for erhvervshavnene en vigtig funktion med at udvikle politik og finde løsninger på miljømæssige udfordringer. Du bliver ansvarlig for Danske Havnes miljørådgivning. Mere specifikt bliver dine opgaver:
- Overblik over eksisterende og ny miljølovgivning og gode relationer til myndigheder samt sikre fornuftige rammer og hurtig behandlingstid
- Rådgive og vejlede medlemshavne inden for miljøområdet (VVM på infrastrukturprojekter, klaptilladelse, planlov, jordforurening, prøvetagning, affaldshåndtering, transport og logistik samt generel miljøledelse)
- Udbredelse af Danske Havnes værktøjskasse for miljøledelse og havnes medlemskab af EcoPorts
- Drive Danske Havnes miljønetværk med kommunikation, kurser og seminarer
- Opsøgende besøg hos tekniske og administrative ansatte i havnene
- Udbygge Danske Havnes ofte stillede spørgsmål på miljøområdet
- Kommunikation og oplæg om miljøpolitik, bedste praksis, m.m.
- Overblik over tilskudsmuligheder for miljøledelsesprojekter
Vi lægger vægt på:
- Erhvervserfaring som ingeniør, cand.techn.soc. eller anden teknisk baggrund med grundig indsigt i problemstillinger, planlægningsmetoder og reguleringsformer inden for miljøområdet
- Teknisk dansk og engelsk er en fordel
- Analytisk sans og skrap til formidling – både på skrift og mundligt
- Interesse for at indgå i netværk og drive projekter fremad
- Du er idérig og gerne god til at finde på utraditionelle løsninger
- Du arbejder selvstændigt, overholder deadlines, tilrettelægger arbejdsprocesser og er opsøgende
Stillingen er 37 timer ugentligt. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mercuri Urval A/S, seniorkonsulent John Reynolds, tlf. 5076 1222 eller konsulent Bjarke Lindemann Jepsen, tlf. 9135 6948. Læs mere om Danske Havne på www.danskehavne.dk Du søger jobbet ved at uploade ansøgning og cv på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-02523). Ansøgningsfrist er mandag den 9. januar 2017 kl. 10.00. Samtaler afholdes i uge 3 og 4. Forventet tiltrædelse 1. marts 2017.