Det mener vi om…

Baggrund

I de danske havne tilbydes i dag landstrøm som primært dækker de mindre skibes energibehov, men med den igangværende grønne omstilling vil behovet for landstrøm (og energiforsyning) i havnene stige, hvorfor udbygning af den nuværende kapacitet bliver nødvendigt.

I dag er landstrøm afgiftsfritaget frem til 18. juni 2021. Tilsvarende er skibenes brændsel også afgiftsfritaget.

I den nye Green Deal fra EU er der lagt op til, at skibe skal forsynes med landstrøm, når de ligger til kaj, hvilket også indgår i klimapartnerskaberne.

Derfor foreslås følgende position om havnenes rolle- og udfordringer i denne udvikling.

Finansiering

• Finansieringen af store landstrømanlæg er en stor udfordring for danske havne. Store anlæg, der skal bruges til krydstogtsskibe og/eller andre større skibe kræver store investeringer. Det kan være både i forhold til infrastruktur, ny strømforsyning til havnen og convertere, så havnen kan modtage skibe både på 50- og 60 Hz. Derudover bruges krydstogtanlæg kun i sommerhalvåret og mængden af skibe kan variere fra år til år.
• For at fremme udviklingen af landstrøm er det derfor være nødvendigt med finansiering fra EU/stat/kommuner – en udvikling der i øvrigt ses i vores nabolande.
• Området er ikke økonomisk interessant for private aktører, og dermed ikke konkurrenceudsat, hvorfor der kan ydes støttes fra EU/stat/kommune. En ordning som bl.a. har været anvendt til fx fremme af vindenergi.

Lovgivning

• Danske Havne vurderer ikke, at der er lovgivningsmæssige hindringer for, at havne kan levere elektricitet til skibe i havn, foretage investeringer i forbindelse hermed og generere overskud fra disse aktiviteter. Hverken i forhold til Havneloven eller Havneforordningen, som gør det klart, at TEN-T havne kan tilbyde bunkering (dvs. landstrøm) til skibe.
• Danske Havne støtter, at der indføres EU-regler om tilslutningspligt til landstrøm i havne, der har investeret i landstrøm, og hvor det er teknisk/praktisk muligt.
• Danske Havne ønsker derimod ikke, at alle havne skal pålægges at etablere landstrøm til alle skibe der anløber havnen. Landstrøm kan være meget dyrt at etablere – fx for de små havne med få skibsanløb. Og tilsvarende kan det i havne, der modtager mange krydstogtsskibe også være noget nær umuligt at etablere nok strøm til dem i alle tilfælde. Derfor bør et eventuelt EUkrav om landstrøm kombineres med et krav om nul-emission fra skibe i havn, således at et alternativ til landsstrøm kan være, at skibet kører på fx egne batterier, mens det ligger i havn.
• Danske Havne vil også gerne støtte en energiskatte-omlægning, der indebærer lige vilkår for forskellige typer brændsler og dermed transportformerne, dog med den undtagelse, at der bør være mulighed for skattenedsættelse (fritagelse) for nye bæredygtige energiformer, så udviklingen og implementeringen af disse brændsler kan understøttes.

Særligt om elafgift

• Der er tale om en særordning, der er godkendt af EU-Kommissionen, og foreløbigt kun gælder frem til 18. juni 2021.
• Danske Havne finder det afgørende at denne særordning forlænges efter juni 2021 (helst skal den gøres permanent). En manglende videreførelse vil ødelægge businesscases for mange landstrømsanlæg, da det vil det være billigere for skibene at producere deres egen strøm fremfor at tilslutte sig landstrøm.

Vi tog hul på nuværende etape af revisionen af havneloven, da ekspertudvalget i maj 2018 fremlagde første bud på fremtidens havnelov, og siden har der været politiske forhandlinger og et par udskydelser. Der kommer heller ikke nogen afklaring det kommende års tid, da havneloven ikke er på regeringens lovprogram for indeværende samling.

Danske Havnes holdning til havneloven er dog klar:

Vi mener, at den nye havnelov skal være med til at sikre lige konkurrencevilkår – særligt i forhold til lånemulighederne – for havnene i hele landet.

Vi mener, at alle havne uanset organisationsform skal have samme adgang til statsgaranterede lån, og så er vi stærkt optagede af, at de danske havne skal have rammevilkår, så de kan konkurrere med andre havne i særligt EU.

Vi ønsker i øvrigt en havnelov, der sigter mindst ti år frem i tiden, så den kan give mulighed for nye samarbejdsformer mellem offentlige og private aktører, og så hver især kan bidrage med det, de gør bedst.

Kun sådan kan vi med forholdsvis små havne klare os i europæisk sammenhæng.

Danmark er det eneste land i Europa udover Rumænien, som betragter lodsning som et frit marked, og det har mildest talt ikke haft nogen positiv effekt for særligt havnene, at vi har eksperimenteret med det i Danmark.

Vi har blandt andet noteret os, at priserne i perioden fra 2014 til 2017 er steget med 18 procent i gennemsnit og for enkelte havne op til 40 procent i samme periode. Det betyder altså, at havnene ikke kan acceptere yderligere prisstigninger, og at vi derfor ser en fordel i at tilbagerulle liberaliseringen og genindføre DanPilots monopol, sådan som markedet de facto ser ud i dag. Og det på trods af, at vi ellers generelt er varme fortalere for liberaliseringer for konkurrencens skyld. Her må vi bare sige, at lodsning må være en myndighedsopgave, og at liberaliseringen netop har skadet de danske havnes konkurrenceevne.

Vores forslag er derfor, at 2020 bliver et overgangsår, hvor vi fastlægger de fremtidige rammer og holder priserne i ro.

De danske havne er centrale for den grønne omstilling i Det Blå Danmark og transportsektoren som helhed.

Havnene er drejeskiven, hvor sø, vej og bane mødes. Vi skal bruge mindre energi på transport generelt og tage nye brændstoffer i brug. Sø skal derfor erstatte transport på vejene, når det er mest klimavenligt. Havnene er knudepunkter for Danmarks vindmølleeventyr og leverandør af infrastruktur til skibene. Havnene bliver også i højere og højere grad moderne industriklynger, der samler de forretningsområder, som Danmark er førende på, og som betyder allermest i den grønne omstilling. Erhvervshavnene spiller derfor også en vigtig rolle i den grønne omstilling, der frem mod 2030 gennemføres i Danmark.

De danske havne har valgt at være helt i front og har som de første i Europa forpligtet sig som branche til at arbejde med FNs verdensmål og konkrete målsætninger for den grønne omstilling i havnene.

Indsatsområde for en emissionsfri havn:

Danske havne arbejder frem mod i 2030 at være emissionsfri. Havnene skal sikre at havnens maskiner bruger ikke fossile brændstoffer, at havnens eget energiforbrug er baseret på vedvarende energi og at havnen bliver CO2 neutral.

Indsatsområde for den cirkulære økonomi:

Havnene skal sikre at havnens eget affald genanvendes og understøtte at det affald, der modtages fra skibe i videst muligt omfang genbruges. Sigtet er, at mindst 90 procent af al det affald havnen producerer og modtager i 2030 genanvendes.

Indsatsområde for grøn adfærd hos kunderne:

Havnene vil i dialog med sine kunder sikre, at man kan skabe gode rammvilkår der understøtter kundernes grønne adfærd. Bl.a. skal havnene etablere relevant energiinfrastruktur på og i tilknytning til havnene, de skal differentiere afgifterne for skibsanløb i forhold til hvor grønne skibene er og give mulighed for grøn tilslutning for de skibe, der modtages ved anløbsbroen.

Læs mere her.

Når vi ser ind i fremtiden, har vi en interesse i at få flyttet mere transport fra vej til vand. De danske motorveje bliver mere og mere fyldt op, mens der er rig plads på de blå motorveje, altså søvejen.

De blå motorveje er mere miljøvenlige end motorvejene af asfalt, og jo mere vi får flyttet fra vej til sø, desto mere letter vi presset på vejene. Det er bedre for både miljøet og trængslen.

Det er vigtigt for både vækst og miljø, at vi i fremtiden får muligheder for at tiltrække mere godstransport til de danske havne frem for til øvrige europæiske havne, fordi vi herhjemme dels er blandt de bedste til at håndtere det miljømæssigt forsvarligt – og ikke mindst fordi det samtidig kaster rigtigt mange arbejdspladser af sig.

Kort sagt: De blå motorveje er en del af den grønne fremtid.

Baggrund

Pr. 1. juli 2010 trådte det reviderede bilag VI til Marpol i kraft og dermed indførtes bl.a. strengere svovlgrænser for skibsbrændstoffer i bl.a. Nordsøen og Østersøen. For at overholde kravene vælger mange skibe at rense udstødningsgasserne med åbne scrubbere, der leder rensevandet ud i havet.

En række undersøgelser bidrager ikke til nærmere klarhed om, hvorvid udledt rensevand fra åbne skrubbere forurener i havne, men ikke desto mindre har en række havne i bl.a. Tyskland forbudt udledning af rensevand i havne.

EU har over for IMO påpeget, at de nuværende retningslinjer ikke regulerer udledninger i specifikke områder, herunder økologisk følsomme områder som havne, hvor vandgennemstrømningen ikke er særlig stor, så det må forventes, at der sker en opstramning i IMO regelsættet i 2021.

Danske Havnes Position

De hidtidige undersøgelser af forurening fra åbne scrubbere kan ikke definitivt tilbagevise, at der kan være mikroorganismer, der påvirkes af forurening fra åbne scrubbere.

Danske Havne bifalder, at forurening fra åbne scrubbere undersøges nærmere, og at der udarbejdes fælles internationale regler og vejledninger.

Indtil der foreligger definitive undersøgelser, der tilbageviser, at der kan være forurening fra åbne scrubbere i havne, og indtil der fra internationalt hold udstedes fælles regler og vejledninger om brug af åbne scrubbere i havne, bør havnene ud fra et forsigtighedsprincip kunne beslutte at forbyde brugen af åbne scrubbere i havnen.

Havnene er en essentiel del af det blå Danmark og er vækstcentre for dansk erhvervsliv.

Danmark er en af verdens største shipping nationer. Det blå Danmark er udpeget som en af 12 danske såkaldte styrkepositioner af erhvervsfremmebestyrelsen. Det betyder øget politisk fokus på hele den maritime branche, og det giver flere udviklingsmuligheder, hvilket er helt berettiget. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at havnene er en essentiel del af det blå Danmark.  

Havnene er med til at skabe mange arbejdspladser i Danmark.

Havnene beskæftiger næsten 100.000 mennesker. I 2018 var der i alt 60.271 personer direkte beskæftigede i det blå Danmark. Tager man også de indirekte beskæftigede med (underleverancer til det blå Danmark) på 35.893 personer giver det i alt 96.164 personer beskæftigede i det blå Danmark. 1 En investering i havnene er derfor også en investering i danske arbejdspladser. 

Havnene bidrager til den økonomiske vækst i Danmark.

Produktionen i Det Blå Danmark havde i alt en værdi på godt 350 mia. kr. i 2018. Det svarer til 8,9 procent af Danmarks samlede produktion. Eksporten i Det Blå Danmark var i 2018 på 258 mia. kr. Det svarer til 25,7 procent af den samlede danske eksport af varer og tjenester,  2  

Havnene er helt uundværlige i forhold til import og eksport af gods til og fra Danmark.

Havnene holdt Danmark i gang under Covid-19 krisen og vil også medvirke til at få Danmark ud af krisen. Ser man på andelen af den samlede import i Danmark, så udgør importen via sø – og altså via de danske havne – 76,7 procent. 

Danske havne er effektive.

Til trods for at danske havne i en europæisk og international sammenhæng er små, så var de Danske Havne både i 2018 og 2019 nr. 6 på World Economic Forums liste over de mest effektive havne i verden3 

Danmark har en unik mulighed for et eksporteventyr i havvind.

Mellem 20 og 30 danske havne beskæftiger sig med vind. Danske havne har stået for udskibningen af mere end 80 procent af Europas eksisterende havvindkapacitet. EU-Kommissionen har tidligere vurderet, at kapaciteten af havvind som minimum skal 20-dobles, hvis målet om et klimaneutralt Europa skal nås i 2050. Og dansk viden om havvind efterspørges allerede rundt om i verden. 

Der ligger et stort potentiale i fremtidige arbejdspladser i havvind.

Den danske vindindustri beskæftiger i dag 33.000 arbejdspladser. Forsigtige fremskrivninger viser, at 20.000 nye danske arbejdspladser i 2030 vil være baseret på vindenergi. Yderligere skaber den gradvise udskiftning af udtjente vindmøller mere aktivitet i de danske havne i form af bæredygtige dekommissioneringsopgaver.  

Investeringer i infrastruktur i og omkring havnene er nødvendig for at være klar til fremtidens havvindmølleindustri.

De kæmpevindmøller, vi kommer til at se på havet de kommende år, vil være mere end 320 meter høje og det vil skabe yderligere trængsel at transportere det over vejnettet. Havvindmøllerne kan produceres på havnen og derfra udskibes, og opsættes i havmølleparkerne – men det kræver investeringer i infrastruktur i og omkring havnene. Der skal investeres stort i de danske havne hvis vi skal følge med udviklingen og arbejdspladser ikke skal mistes til udlandet. Havnene er klar til dette – men også offentlige investeringer er nødvendige.