Det mener vi om…

Baggrund

I de danske havne tilbydes i dag landstrøm som primært dækker de mindre skibes energibehov, men med den igangværende grønne omstilling vil behovet for landstrøm (og energiforsyning) i havnene stige, hvorfor udbygning af den nuværende kapacitet bliver nødvendigt.

I dag er landstrøm afgiftsfritaget frem til juni 2027. Tilsvarende er skibenes brændsel også afgiftsfritaget.

I EU’s Green Deal fra 2020 er der lagt op til, at skibe skal forsynes med landstrøm, når de ligger til kaj, hvilket også indgår i klimapartnerskaberne.

Derfor foreslås følgende position om havnenes rolle- og udfordringer i denne udvikling:

Finansiering

• Finansieringen af store landstrømanlæg er en stor udfordring for danske havne. Store anlæg, der skal bruges til krydstogtsskibe og/eller andre større skibe kræver store investeringer. Det kan være både i forhold til infrastruktur, ny strømforsyning til havnen og convertere, så havnen kan modtage skibe både på 50- og 60 Hz. Derudover bruges krydstogtanlæg kun i sommerhalvåret og mængden af skibe kan variere fra år til år.
• For at fremme udviklingen af landstrøm er det derfor være nødvendigt med finansiering fra EU/stat/kommuner – en udvikling der i øvrigt ses i vores nabolande.
• Området er ikke økonomisk interessant for private aktører, og dermed ikke konkurrenceudsat, hvorfor der kan ydes støttes fra EU/stat/kommune. En ordning som bl.a. har været anvendt til fx at fremme vindenergi.

Lovgivning

• Danske Havne vurderer ikke, at der er lovgivningsmæssige hindringer for, at havne kan levere elektricitet til skibe i havn, foretage investeringer i forbindelse hermed og generere overskud fra disse aktiviteter. Hverken i forhold til Havneloven eller Havneforordningen, som gør det klart, at TEN-T havne kan tilbyde bunkering (dvs. landstrøm) til skibe.
• Danske Havne støtter, at der indføres EU-regler om tilslutningspligt til landstrøm i havne, der har investeret i landstrøm, og hvor det er teknisk/praktisk muligt.
• Danske Havne ønsker derimod ikke, at alle havne skal pålægges at etablere landstrøm til alle skibe der anløber havnen. Landstrøm kan være meget dyrt at etablere – fx for de små havne med få skibsanløb. Og tilsvarende kan det i havne, der modtager mange krydstogtsskibe også være noget nær umuligt at etablere nok strøm til dem i alle tilfælde. Derfor bør et eventuelt EUkrav om landstrøm kombineres med et krav om nul-emission fra skibe i havn, således at et alternativ til landsstrøm kan være, at skibet kører på fx egne batterier, mens det ligger i havn.
• Danske Havne vil også gerne støtte en energiskatte-omlægning, der indebærer lige vilkår for forskellige typer brændsler og dermed transportformerne, dog med den undtagelse, at der bør være mulighed for skattenedsættelse (fritagelse) for nye bæredygtige energiformer, så udviklingen og implementeringen af disse brændsler kan understøttes.

Særligt om elafgift

• Der er tale om en særordning, der er godkendt af EU-Kommissionen, og foreløbigt kun gælder frem til juni 2027.
• Danske Havne finder det afgørende at denne særordning forlænges efter juni 2027 (helst skal den gøres permanent). En manglende videreførelse vil ødelægge businesscases for mange landstrømsanlæg, da det vil det være billigere for skibene at producere deres egen strøm fremfor at tilslutte sig landstrøm.

Udviklingen i havnesektoren går stærkt, og det er afgørende, at lovgivningen understøtter en moderne og konkurrencedygtig havneinfrastruktur. Havneloven er nu 25 år gammel og i mange tilfælde utidssvarende. Dette skaber konkrete udfordringer for danske havne, der eksempelvis kan få afslag på projekter med solceller, fordi loven ikke er opdateret til nutidens behov. Derfor er det en helt nødvendig opgave at modernisere havneloven, så den bedre afspejler virkeligheden i dag.

Allerede i 2017 blev der taget initiativ til at evaluere loven, da den daværende transportminister nedsatte et ekspertudvalg med deltagelse fra blandt andet Danske Havne. I maj 2018 præsenterede udvalget deres første bud på fremtidens havnelov, og siden har der været politiske forhandlinger og gentagne udskydelser. Desværre er der stadig ikke en afklaring, og havneloven er heller ikke på regeringens lovprogram for den nuværende samling.

Danske Havne fastholder dog stadig en klar holdning til en fremtidig havnelov:

• Lige konkurrencevilkår: Der skal sikres fair konkurrencebetingelser for alle havne, særligt når det gælder finansieringsmuligheder og statsgaranterede lån.
• Fleksible rammevilkår: Havne bør have fleksible rammevilkår, der understøtter deres udvikling og gør det muligt at tiltrække investeringer og drive forretning i et moderne marked.
• Bæredygtig udvikling: Havneloven skal gøre det lettere for havne at bidrage til den grønne omstilling – ikke modarbejde den. Det er uholdbart, at gamle regler forhindrer udvikling af fx solcelleprojekter.

Det er nødvendigt, at en kommende havnelov har et langsigtet perspektiv, der rækker mindst ti år frem i tiden. Den bør skabe mulighed for nye samarbejdsformer mellem offentlige og private aktører, så hver part kan bidrage med deres ekspertise og styrker.

Kun ved at tænke fremad og skabe stabile rammebetingelser kan de danske havne fortsat være en stærk drivkraft for vækst og udvikling – både i Danmark og i en international sammenhæng.

De danske havne er centrale for den grønne omstilling i Det Blå Danmark og transportsektoren som helhed.

Havnene er drejeskiven, hvor sø, vej og bane mødes. Vi skal bruge mindre energi på transport generelt og tage nye brændstoffer i brug. Sø skal derfor erstatte transport på vejene, når det er mest klimavenligt. Havnene er knudepunkter for Danmarks vindmølleeventyr og leverandør af infrastruktur til skibene. Havnene bliver også i højere og højere grad moderne industriklynger, der samler de forretningsområder, som Danmark er førende på, og som betyder allermest i den grønne omstilling. Erhvervshavnene spiller derfor også en vigtig rolle i den grønne omstilling, der frem mod 2030 gennemføres i Danmark.

De danske havne har valgt at være helt i front og har som de første i Europa forpligtet sig som branche til at arbejde med FNs verdensmål og konkrete målsætninger for den grønne omstilling i havnene.

Indsatsområde for en emissionsfri havn:

Danske havne arbejder frem mod i 2030 at være emissionsfri. Havnene skal sikre at havnens maskiner bruger ikke fossile brændstoffer, at havnens eget energiforbrug er baseret på vedvarende energi og at havnen bliver CO2 neutral.

Indsatsområde for den cirkulære økonomi:

Havnene skal sikre at havnens eget affald genanvendes og understøtte at det affald, der modtages fra skibe i videst muligt omfang genbruges. Sigtet er, at mindst 90 procent af al det affald havnen producerer og modtager i 2030 genanvendes.

Indsatsområde for grøn adfærd hos kunderne:

Havnene vil i dialog med sine kunder sikre, at man kan skabe gode rammvilkår der understøtter kundernes grønne adfærd. Bl.a. skal havnene etablere relevant energiinfrastruktur på og i tilknytning til havnene, de skal differentiere afgifterne for skibsanløb i forhold til hvor grønne skibene er og give mulighed for grøn tilslutning for de skibe, der modtages ved anløbsbroen.

Læs mere her.

Når vi ser ind i fremtiden, har vi en interesse i at få flyttet mere transport fra vej til vand. De danske motorveje bliver mere og mere fyldt op, mens der er rig plads på de blå motorveje, altså søvejen.

De blå motorveje er mere miljøvenlige end motorvejene af asfalt, og jo mere vi får flyttet fra vej til sø, desto mere letter vi presset på vejene. Det er bedre for både miljøet og trængslen.

Det er vigtigt for både vækst og miljø, at vi i fremtiden får muligheder for at tiltrække mere godstransport til de danske havne frem for til øvrige europæiske havne, fordi vi herhjemme dels er blandt de bedste til at håndtere det miljømæssigt forsvarligt – og ikke mindst fordi det samtidig kaster rigtigt mange arbejdspladser af sig.

Kort sagt: De blå motorveje er en del af den grønne fremtid.

Baggrund

Scrubbere er røggasrensningssystemer, der anvendes i skibsfarten til at reducere svovludledningen fra brændstoffer. De blev særligt udbredt efter, at der i 2015 blev indført strengere svovlregler i Nordsøen og Østersøen og i endnu højere grad efter FN’s søfartsorganisation, IMO, implementerede globale svovlregler som trådte i kraft i 2020.

Den 11. april 2024 indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om at forbyde udledning af spildevand fra scrubbere. Beslutningen blev truffet på baggrund af nyere undersøgelser, der viser, at scrubbervand indeholder store mængder tungmetaller og tjærestoffer, som kan forurene havmiljøet.

Forbuddet omfatter det danske søterritorium og strækker sig ca. 22 km fra kysten. Det træder i kraft den 1. juli 2025 for skibe med open-loop scrubbere, hvor vaskevandet udledes direkte i havet. For skibe med closed-loop scrubbere, der opsamler spildevandet om bord, gælder forbuddet fra den 1. juli 2029.

Danske Havnes position

Danske Havne støtter det danske forbud mod open-loop scrubbere, da nye analyser har påvist betydelige skadelige virkninger på havmiljøet, særligt i Østersøen. Danske Havne opfordrer til, at forbuddet udvides til hele Østersøområdet og integreres i den kommende EU-lovgivning om skibsforurening. Indtil videre har Sverige valgt at følge Danmarks eksempel med et totalforbud, og det forventes, at flere lande vil indføre lignende restriktioner for at beskytte havmiljøet.

Havnene er en essentiel del af det blå Danmark og er vækstcentre for dansk erhvervsliv.

Danmark er en af verdens største shipping nationer. Det blå Danmark er udpeget som en af 12 danske såkaldte styrkepositioner af erhvervsfremmebestyrelsen. Det betyder øget politisk fokus på hele den maritime branche, og det giver flere udviklingsmuligheder, hvilket er helt berettiget. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at havnene er en essentiel del af det blå Danmark.  

Havnene er med til at skabe mange arbejdspladser i Danmark.

Havnene beskæftiger næsten 100.000 mennesker. I 2018 var der i alt 60.271 personer direkte beskæftigede i det blå Danmark. Tager man også de indirekte beskæftigede med (underleverancer til det blå Danmark) på 35.893 personer giver det i alt 96.164 personer beskæftigede i det blå Danmark. 1 En investering i havnene er derfor også en investering i danske arbejdspladser. 

Havnene bidrager til den økonomiske vækst i Danmark.

Produktionen i Det Blå Danmark havde i alt en værdi på godt 350 mia. kr. i 2018. Det svarer til 8,9 procent af Danmarks samlede produktion. Eksporten i Det Blå Danmark var i 2018 på 258 mia. kr. Det svarer til 25,7 procent af den samlede danske eksport af varer og tjenester,  2  

Havnene er helt uundværlige i forhold til import og eksport af gods til og fra Danmark.

Havnene holdt Danmark i gang under Covid-19 krisen og vil også medvirke til at få Danmark ud af krisen. Ser man på andelen af den samlede import i Danmark, så udgør importen via sø – og altså via de danske havne – 76,7 procent. 

Danske havne er effektive.

Til trods for at danske havne i en europæisk og international sammenhæng er små, så var de Danske Havne både i 2018 og 2019 nr. 6 på World Economic Forums liste over de mest effektive havne i verden3 

Danmark har en unik mulighed for et eksporteventyr i havvind.

Mellem 20 og 30 danske havne beskæftiger sig med vind. Danske havne har stået for udskibningen af mere end 80 procent af Europas eksisterende havvindkapacitet. EU-Kommissionen har tidligere vurderet, at kapaciteten af havvind som minimum skal 20-dobles, hvis målet om et klimaneutralt Europa skal nås i 2050. Og dansk viden om havvind efterspørges allerede rundt om i verden. 

Der ligger et stort potentiale i fremtidige arbejdspladser i havvind.

Den danske vindindustri beskæftiger i dag 33.000 arbejdspladser. Forsigtige fremskrivninger viser, at 20.000 nye danske arbejdspladser i 2030 vil være baseret på vindenergi. Yderligere skaber den gradvise udskiftning af udtjente vindmøller mere aktivitet i de danske havne i form af bæredygtige dekommissioneringsopgaver.  

Investeringer i infrastruktur i og omkring havnene er nødvendig for at være klar til fremtidens havvindmølleindustri.

De kæmpevindmøller, vi kommer til at se på havet de kommende år, vil være mere end 320 meter høje og det vil skabe yderligere trængsel at transportere det over vejnettet. Havvindmøllerne kan produceres på havnen og derfra udskibes, og opsættes i havmølleparkerne – men det kræver investeringer i infrastruktur i og omkring havnene. Der skal investeres stort i de danske havne hvis vi skal følge med udviklingen og arbejdspladser ikke skal mistes til udlandet. Havnene er klar til dette – men også offentlige investeringer er nødvendige.