Provinshavne får krydstogtsboom
Hvis estimaterne holder, får de otte krydstogtshavne udenfor København flere end 430.000 krydstogtsturister i 2023. det er ny rekord
Aarhus, Skagen, Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Hundested, Helsingør og Rønne får besøg af 230 krydstogtsskibe i 2023 og det anslås at genere ca. 430.000 glade turister. Det skriver Wonderful Copenhagen og Avisen Danmark.
Det er mere end dobbelt så mange turister som i rekordåret 2019, før Coronaen lukkede alt ned, ikke mindst krydstogtsturismen.
Dengang var det København, der trak de helt store anløb og de mange turister. Men krigen i Ukraine har for tiden gjort Østersøen mindre attraktiv for de amerikanske krydstigtsselskaber, der jo ikke kan anløb Skt. Petersborg i Rusland, der sammen med København har været topdestinationer.
I år kan København se frem til 289 anløb. Det er 59 færre end i 2019, men stadig et højt tal, som kan ændre sig til mere.
En række af provinshavnene har i årevis arbejdet hårdt på at øge antallet af anløb, og det arbejde ser nu ud til at krones med succes.