Mærkesag

Knudepunkt for grøn omstilling

De danske havne er centrale for den grønne omstilling i Det Blå Danmark og transportsektoren som helhed. 

Havnene er drejeskiven, hvor sø, vej og bane mødes. Vi skal bruge mindre energi på transport generelt og tage nye brændstoffer i brug. Sø skal derfor erstatte transport på vejene, når det er mest klimavenligt. Havnene er knudepunkter for Danmarks vindmølleeventyr og leverandør af infrastruktur til skibene. Havnene bliver også i højere og højere grad moderne industriklynger, der samler de forretningsområder, som Danmark er førende på, og som betyder allermest i den grønne omstilling. Erhvervshavnene spiller derfor også en vigtig rolle i den grønne omstilling.

De danske havne er helt i front og har som de første i Europa forpligtet sig som branche til at arbejde med FNs verdensmål og konkrete målsætninger for den grønne omstilling i havnene.  

  • Indsatsområde for en emissionsfri havn: Danske havne arbejder frem mod i 2030 at være emissionsfri. Havnene skal sikre at havnens maskiner bruger ikke fossile brændstoffer, at havnens eget energiforbrug er baseret på vedvarende energi og at havnen bliver CO2 neutral.   
  • Indsatsområde for den cirkulære økonomi: Havnene skal sikre at havnens eget affald genanvendes og understøtte at det affald, der modtages fra skibe i videst muligt omfang genbruges. Sigtet er, at mindst 90 procent af al det affald havnen producerer og modtager i 2030 genanvendes.  
  • Indsatsområde for grøn adfærd hos kunderne: Havnene vil i dialog med sine kunder sikre, at man kan skabe gode rammevilkår der understøtter kundernes grønne adfærd. Bl.a. skal havnene etablere relevant energiinfrastruktur på og i tilknytning til havnene, de skal differentiere afgifterne for skibsanløb i forhold til hvor grønne skibene er og give mulighed for grøn tilslutning for de skibe, der modtages ved anløbsbroen.  

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere i vores Grønne Erhvervshavne rapport fra 2021.

I nedenstående brochure kan du læse om Danske Havnes grønne vision.