Nyt forslag til et rapporteringssystem for skibe: ’Single Window’ i EU
EU ønsker at harmonisere og forenkle rapporteringsplatformen for skibe i EU, herunder havneopkald. I forhold til forhandlingerne i Kommissionen har Danske Havne gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at platformen ikke er administrativt tungt, at det ikke skal udvikles i EU men af uafhængige teknologiudviklere, samt at det er muligt for myndigheder og havne at kommunikere i og på platformen. Status på forhandlingerne ESPO og Danske Havne er tilfredse med resultatet af ’Clune-rapporten’ i forhold til European Single Window-processen, og det er også et tydeligt eksempel på, at Danske Havnes indspil til ESPO og vores fælles lobbyindsats i EU bærer frugt. Trods positive takter i forhold til udvikling af en fælles afrapporteringsplatform bekymrer det dog både Danske Havne og ESPO, at der arbejdes på et såkaldt ’Access Point Interface’, der formentlig vil komplicere processen, da det skaber et dobbelt afrapporteringssystem. Danske Havne og ESPO følger sagen tæt, og vi vil fortsæt arbejde på at påvirke processen til fordel for hele Det Blå Danmark. Single Window (Harmonisering af data) Formålet med Kommissionens nye forslag er at harmonisere rapporteringsplatformen for skibe i EU. Det foreslåede nye europæiske Maritime ’Single Window’-miljø er et forsøg på at kombinere alle de rapporteringer, der er forbundet med et havneopkald. Hensigten er, at dette vil integrere forskellige systemer og platforme og fremme den mest effektive anvendelse af data. For yderligere information kontakt erhvervspolitisk konsulent Tue Robi Jensen på trj@danskehavne.dk.