Hørringssvar
Høringssvar fra Danske Havne til lovforslag om genopretnings-forordningen mv.
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.).
Danske Havne har følgende væsentlige bemærkninger til lovforslaget:
- Når genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer i kystvandområderne, som er omfattet af genopretningsforordningen, igangsættes, så skal erhvervshavnenes nutidige og fremtidige behov indtænkes fra begyndelsen. Det skal sikres, at havnedrift og naturgenopretning i kystvandene ikke kommer i konflikt med hinanden. Danske Havne anser det for vigtigt, at dette hensyn fremgår direkte af loven. Dette er afgørende, da 75 pct. af Danmarks udenrigshandel sker via havnene, som også er knudepunktet for udbygning af havvind i Nord – og Østersøen.
- Når bekendtgørelserne efterfølgende udmøntes, og der mere præcist beskrives proces for udformning og realisering af genopretning i kystvandene, skal havnene i det pågældende område inddrages direkte og fra et tidligt stadie.
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen