Hørringssvar
Danske Havnes høringssvar til høring af bekendtgørelse om Havnepulje 2022
Sagsnr.: 2021-016178
Danske Havne takker for muligheden for at afgive høringssvar til høringen af
bekendtgørelsen om Havnepulje 2022.
• Danske Havne er glade for, at Regeringen med Havnepuljen anerkender den
infrastrukturelle signifikans, som sejlrenderne har. Vi er særligt positivt
indstillede over for puljemodellen, da den tillader fleksibilitet ift.
erhvervshavnenes udviklingsbehov.
• Danske Havne påpeger, at 50 mio. dkk er et beskedent beløb taget det
nødvendige investeringsbehov i betragtning.
Uddybende bemærkninger
Ad 1: Det er positivt, at regeringen med havnepuljen støtter udbygningen af de danske
erhvervshavnes infrastruktur. Adgangsforholdene er afgørende, når et skib skal vælge,
hvorvidt de lægger til havn i Danmark eller i et af vores nabolande. Det kan derfor ikke
undervurderes, hvor vigtigt det er, at havneinfrastrukturen og adgangsvejene til havnen
forbedres gennem f.eks. oprensning og uddybning af sejlrenderne.
Ad 2: Puljens udmøntning forbedrer kun beskedent muligheden for opgraderingen af
havneinfrastruktur og havneadgangsinfrastruktur. De danske erhvervshavne er en
krumtap i dansk økonomi, der sammen med Det Blå Danmark omsætter for mere end
400 mia. om året. Samtidigt er søvejene den mest klimavenlige godstransportform, der
findes. Derfor ser vi gerne i Danske Havne, at Havnepuljens beløb i større grad afspejler
erhvervets betydning for samfundet, og ligeledes ønsket om at øge den grønne
omstilling.
Med venlig hilsen
Henriette Obitsø Mølgaard
Direktionsassistent og erhvervspolitisk konsulent
Danske Havne