Tilskudsmulighed

Havne- og Fiskeripulje

Hvad kan der søges til?

Puljen kan søges af havne, fiskeri- og følgeerhverv, og puljen kan understøtte udviklingen i havne, som fx
er særligt eksponerede for negative konsekvenser ved Brexit. Den kan bl.a. understøtte en grøn omstilling
af havne og sikre bedre affaldshåndtering, så de hjælpes til at nå genanvendelsesmålet. Midlerne kan fx gå
til investeringer, der kan muliggøre anvendelse af landstrøm til fartøjers forbrug af energi, når de ligger i
havn eller bedre affaldssortering

Hvem kan søge?

Ansøgerkredsen er havne, fiskeri- og følgeerhverv. Ansøgere opfordres til at gå sammen om et eller flere
projekter for derved at sikre en så bred anvendelse af midlerne som muligt.

Beløb & betingelser

De indkomne ansøgninger bedømmes ud fra følgende kriterier:
1) Den grønne omstilling accelereres, hvorved udslip af CO2 og øvrige emissioner begrænses, fx ved
etablering af strømforsyning til skibe.
2) Der opnås en forbedret affaldshåndtering med særligt fokus på genanvendelse.
3) Der bidrages til at sikre en videreudvikling af fiskerierhvervet og relaterede følgeerhverv.
4) Der bidrages til den lokale og regionale beskæftigelse og erhvervsudvikling.

Ansøgningen skal som minimum indeholde følgende:
1) En samlet projektbeskrivelse, omfattende projektets formål, aktiviteter, forventede resultater, en
tidsplan, samarbejdspartnere, budget og finansieringsplan. Projektets geografiske forankring skal
desuden fremgå.
2) Det ansøgte tilskud skal fremgå af ansøgningens budget. Tilskuddet kan udgøre op til 50 pct. af det
samlede budget for projektet.
3) Projektets forventede start- og slutdato. Der forventes givet tilsagn om midler inden udgangen af
2021. Projektet bør kunne starte relativt hurtigt efter eventuelt tilsagn, ligesom projektet forventes at
kunne afsluttes indenfor en tidsramme på tre år.
4) Ved deltagelse af flere parter i en ansøgning, skal den enkelte parts ansvar og bidrag beskrives i
ansøgningen, ligesom parterne skal udpege en koordinator.
5) En eventuel CO2-besparelse samt eventuelle nedbringelser af øvrige emissioner skal beskrives i
ansøgningen.
6) Ansøgerens begrundede vurdering om, at et tilskud ikke vil stride imod EU’s statsstøtteregler.
7) Ansøgeren skal oplyse, hvorvidt der søges om støtte fra anden side til de samme aktiviteter.
8) Ansøgningen skal indeholde oplysninger om projektets forventede effekter, samt om hvordan og
hvornår projektet vil blive evalueret

Læs mere på udbyderens side