ADP’s CEO fratræder
Adm. Direktør Nils Skeby har gennem de seneste 3 ½ år stået i spidsen for en fornyelse og succesfuld udvikling af havneselskabet Associated Danish Ports A/S, som ejer havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg. Udviklingen har bl.a. omfattet ændring af ADPs kerneforretning, så selskabet ikke længere i samme omfang er afhængigt af indtægter fra olien fra Nordsøen. Ligeledes har Nils Skeby været ansvarlig for en række markante investeringer i havnene og ikke mindst ifm. etableringen af selskabet Taulov Dryport A/S, som er Danmarks eneste dryport, som det er målet at udvikle til Danmarks største logistikcenter. Denne udvikling er sket i tæt samarbejde med pensionsselskabet PFA. Da Nils Skeby nu har gennemført den fornyelse og turn around, han blev ansat til, har Nils Skeby ønsket at stoppe i ADP A/S for at fortsætte med forretnings- og projektudvikling uden for rammerne af ADP. Nils Skeby fratræder med virkning fra 1.maj 2019 og vil frem til da bistå ADP i nogle specifikke projekter. ADPs økonomidirektør Villads Kirkegaard-Jensen konstitueres som Adm. Direktør med virkning fra 1. februar 2019. Bestyrelsen i ADP A/S ønsker at takke Nils Skeby for hans meget store indsats for selskabet og ønsker ham held og lykke fremover. Yderligere information Erik Østergaard Bestyrelsesformand i ADP A/S Mobil: 40 15 12 25 E-mail: eoe@dtl.eu Nils Skeby Mobil: 24 66 38 11