Undgå stress over mængden af indkomne mails, møder og opgaver
Work Better er navnet på et servicefirma, ledet af Per Hansen, Farum. Det er samtidig navnet på en meget praktisk arbejdsmetode til håndtering af mails, møder og dokumenter. Med lidt arbejdsdisciplin har metoden gjort det muligt at placere forberedelse af opgaver og dokumenter, indkaldelse til møder og opfølgning på aftaler i en overskuelig opgaveportefølje. Per Hansen, Work Better, har specialiseret sig i Outlook og de mange funktioner, som Outlook rummer. Danske Havnes sekretariat fik i 2014 en indledende gennemgang af muligheder og fælles opsætning af Outlook. Derefter blev der ryddet op i de mange mails, dokumenter og møder hos den enkelte medarbejder, og vigtigste opgaver blev prioriteret på Outlooks opgaveliste. Efter en måned fik vi endnu en individuel gennemgang. Derved har alle medarbejdere sin egen opsætning, der passer til den enkeltes måde at arbejde på. Metoden er meget enkel, og når man først har en god og logisk opsætning af Outlook, giver den nye orden en bedre styring af arbejdsopgaverne og mere ro i sindet. Den overraskende kuldegysning over glemte opgaver bliver nærmest sjælden. Sekretariatsleder i Danske Havne, Nete Herskind udtaler: ” Work Better buzz ordene, der har betydet noget for mig: Læs en mail og gør noget. Jeg ser på mails færre gange – ofte kun 1. Nok kan nogle gange være nok. Jeg læser mails relativt få gange i løbet af dagen (og meget mindre om aftenen). Det er nyt. Prioriter. Jeg er blevet bevidst om, at jeg godt kan prioritere, men at jeg er tidsoptimist. Der er fortsat for mange opgaver til en alm. arbejdsdag. Det er vigtigt for mig at få dem fordelt til de øvrige dage ved arbejdstidsophør. Ryd op. Det er dejligt at kunne se bordet. For mig var det nødvendigt med opfølgning – så fik jeg holdt fast. Der går nogen tid, før jeg kan tillægge mig nye vaner og holde fast. Alt i alt et rigtig forfriskende og lærerigt forløb” Work Betters tilbud kan ses her. For mere information. Kontakt Tom Elmer Christensen, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.