Udnyt teknologien – få lods fra land
·
Læsetid 1 min
Lodsloven er under forandring. Danske Havne er enig i, at der er behov for forenkling og modernisering. Forenkling af krav og regler. Modernisering i form af nye metoder. Danske Havne støtter derfor, at Søfartsstyrelsen sætter en undersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i gang Lodsning består af mange delhandlinger: Lodsen bestilles og disponeres, lodsen sejles ud til skibet, kommer ombord, bistår under sejladsen, sejles ind igen og bringes tilbage til lodsstation. Men er det altid nødvendigt? Kan lodsen ikke bistå fra land, hvis vi bruger de teknologiske hjælpemidler? Lodsloven fra 2006 giver ministeren mulighed for at iværksætte forsøg med landbaseret lodsning. Nu tages første skridt. Søfartsstyrelsen har udbudt en undersøgelse af muligheden for lodsning fra land. Det er Danske Havnes klare overbevisning, at dansk søfart, der er ledende i verden på teknologi og sømandskab, kan være banebrydende også på dette felt. Netop fordi dansk søfart har taget en række initiativer på andre områder inden for sejlads og kommunikation, er det vigtigt, at en undersøgelse bliver et godt afsæt. Dansk søfart kan mere og bør være mere ambitiøs end blot at følge traditionen. Derfor bør undersøgelsen nok så meget vende sig mod muligheder i at under- og udbygge det, vi allerede har. Findes der en god, enkel, billig og sikker dansk løsning, giver det en anden mulighed for at promovere dansk skibsfart og danske løsninger helt i tråd med vækstplaner etc. Første skridt er at få undersøgt de teknologiske muligheder. Næste skridt kan være at gennemføre et egentligt forsøg. Et forsøg kan ikke blot bidrage til en reel modernisering, der kan effektivise og billiggøre lodsning, det kan også være et innovativt initiativ, der profilerer dansk søfart og skaber eksportindtægter til danske maritime servicevirksomheder. Se Søfartsstyrelsens udbud her. For mere information. Kontakt Nete Herskind, Danske Havne. Kilde: Marinetraffic