Transportselskaber slår bremserne i med partistøtten
Dette er en citathistorie. Du kan finde den oprindelige historie hos MobilityWatch her.
Valgkampe varer længe, koster mange penge…
I lyset heraf er det for de fleste større, regeringsbærende partier fast procedure, at deres kampagner i et vidst omfang bliver økonomisk støttet af erhvervslivet.
Men denne tendens er en saga blot – i hvert fald hvad angår flere mastodont-virksomheder i transportsektoren – herunder DSV og Mærsk.
Det kan der være flere årsager til, lyder det fra Roger Buch, forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. En af dem er ifølge Buch de sociale medier; for med stadigt større engagement, aktivitet og bevågenhed fra hele befolkningen og medielandskabet på platforme som Facebook, kan historier om virksomheders partistøtte udvikle sig til regulære shitstorms. Den slags dårlig PR er ikke en risiko virksomhederne er villige til at løbe af frygt for, at visse kunder potentielt vil forlade dem, påpeger Roger Buch, og deraf er overførslerne til partierne ophørt for nogle virksomheders vedkommende.
Det bliver altså uden støttekroner direkte fra de tunge spillere i transportsektoren, når partier som Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre møder vælgerne til Folketingsvalget tirsdag d. 1. november.