Student til persondataret i Danske Havne
Danske Havne søger en stud.jur, eller anden lignende profil, med persondataretlig interesse og solide fagøkonomiske kundskaber. Danske Havne er en brancheorganisation for godt 50 danske erhvervshavne, der sammenlagt årligt omsætter for ca. 2 mia. kr. Danske erhvervshavne har stor samfundsmæssig betydning som infrastrukturelt knudepunkt og skaber rammer om både rederivirksomhed og mange maritime erhverv, og dertilhørende arbejdspladser. Arbejdsopgaver Som følge af persondataforordningen, er havne organiseret som selvstyrehavne, forpligtet til at udpege en Data Protection Officer (DPO). I den forbindelse etableres en ordning, hvor medlemmerne kan købe DPO-servicen i regi af Danske Havne. Det er løsning af denne opgave, man som student skal bidrage til. Arbejdsopgaverne relaterer sig derfor til havnenes årlige compliancegennemgange og løbende rådgivning indenfor persondataret, herunder:
- Indhentning og gennemgang af dokumenter fra havnene, ex. behandlingsfortegnelser, persondatapolitikker mv.
- Forberede og deltage i møder med ekstern advokat
- Deltage i besøg på havnene
- Skrive input til compliancerapporter
- Bidrage til juridisk databeskyttelses hotline
- Diverse ad-hoc-opgaver, ofte med en kort afleveringsfrist.
Det forventes, at du har interesse i hele det persondataretlige område og praktiske overholdelse. Desuden er det vigtigt, at du har gode formuleringsevner i skrift og tale. Du får mulighed for virkelig at arbejde med stoffet og fordybe dig i analyserne. Du vil indgå i et team med kontorets konsulenter og en ekstern advokat med speciale i persondataret. Derudover får du en stor berøringsflade iblandt vores medlemmer. Om dig Du er stud.jur, stud.merc.jur, stud.scient.pol eller lignende, er fagligt dygtig og har gode analytiske evner. Vi foretrækker, at du har gennemført andet år af studiet, men det er ikke en forudsætning. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde med, og prioritere i, store mængder information, og at du er skarp og velformuleret i dine analyser. Du har en god juridisk grundforståelse, og du er nysgerrig på at forstå den juridiske, it-sikkerhedsmæssige og organisatoriske side af datasikkerhed. Som person er du ansvarsfuld, lærenem og går til nye arbejdsopgaver med åbenhed og interesse. Du arbejder struktureret og løsningsorienteret. Dit arbejde bærer præg af at være gennemtænkt og gennemarbejdet, og allervigtigst er du enormt omhyggelig og ærekær med det du afleverer. Danske Havne tilbyder En stilling med stort ansvar og selvstændighed, hvor der vil være rig mulighed for at få en praktisk vinkel på det faglige fra studiet, og vi gør meget ud af at have et miljø, hvor man helt naturligt får god vejledning og oplæring. Vi tilbyder varierende og udfordrende arbejdsopgaver, der giver en stor forståelse for juridiske problemstillinger indenfor persondataretten. Derudover tilbydes et godt og socialt arbejdsmiljø. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 10-15 timer, men med fleksibel tilrettelæggelse. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Ansøgningen Eventuelle spørgsmål kan rettes til Eva Fiil Nielsen på mobil 6171 0706 eller efn@danskehavne.dk. Ansøgning, CV samt karakterudskrift sendes til efn@danskehavne.dk hurtigst muligt, sidste frist er mandag den 14. maj 2018. Vi vil indkalde til samtaler løbende. Se flere nyheder fra Danske Havne her