Slæbebådene bryder isen

Den klare frost har givet is på vandet. Nogle steder kalder det på leg og skøjteløb. I havnene er det seriøst arbejde at sikre, at isen ikke pakker, så skibene kan lægge til kaj

I Limfjorden har bl.a. slæbebåden ”Alba” fra Aalborg Havn haft travlt de seneste dage. Det har de mange brugere på bl.a. Linkedin haft glæde af siden mandag 15. februar, da havnen lagde en lille film ud med slæbebåden, der i flot vintervejr ivrigt og trodsigt tøffede sig igennem isen på fjorden. Og imponerende ser det ud, når en lille, muskuløs slæbebåd skubber isen til side.

Der skal dog mere end lidt frostgrader og is til at bringe havne-ledelserne ud af fatning.

Danske Havne har været i kontakt med havnene både i Aalborg, Køge og Aabenraa om bryderierne med isen i havnene, og de melder alle med køligt overblik, at der, i overført betydning, ikke er nogen ko på isen.

Blæst fra vest, tak

I Køge Havn sagde havnedirektør Thomas Elm Kampmann allerede i sidste uge, da vi så et ret forfrossent havnebassin, at han bare ventede på en god vestenvind, så vil isen drive væk.

Samme ønske har man i Aalborg Havn, siger havnekaptajn Claus Rosenbeck, der har opgaven med at sikre, at skibene kan lægge til, is eller ej.

”Vi har haft lidt udfordringer langs kajerne”, fortæller Claus Rosenbeck. ”Og vi skal jo sørge for, at skibene kan komme til kaj, så vi har haft slæbebåde ude minimum et par gange om dagen for at sikre, at isen ikke pakker sig. Dét sker hurtigt, når vi har så lave frostgrader, som vi har haft, og der er enten vindstille eller vind fra syd og øst”, forklarer han. Også han kunne ønske sig en frisk blæst fra vest:

”Vinden har ekstremt stor betydning. Når der ingen vind er, så kommer isen hurtigt”, siger Claus Rosenbeck.

Fra Aabenraa Havn siger direktør Henrik Thykjær, at de ikke haft de store problemer med isen: ”Vi havde en smule, men det sendte vi en af vores slæbebåde ud for at løsne”, siger han.

Samme fremgangsmåde har man også benyttet i bl.a. Vejle.

Ufleksibel Havnelov – nabohjælp ønskes

Men det kan give problemer i særligt de østvendte havne og fjordhavnene, hvis ikke der lige er en ledig slæbebåd. Isen kan som nævnt pakke sig hurtigt, og da havnene ikke må hjælpe hinanden og sende en slæbebåd til undsætning i nabohavnen, kan det tage timer, til tider halve døgn, før de private både, der må og kan løse opgaven, er løst fra andre opgaver.

Men det dur ikke, siger Eva Fiil Nielsen, Executive assistant i brancheorganisationen Danske Havne, bl.a. med ansvar for tilsyn med isbrydning og isbryderordningen:

”Der mangler helt generelt isbrydningskapacitet, da efterspørgslen er lav på grund af sjældne isvintre”, siger Eva Fiil Nielsen.

Hun fortsætter:

”De havne, der har egen slæbebåd i havnen, bør derfor i en ny havnelov få mulighed for at bryde is udenfor havnens område. Det har de ikke i dag med nugældende lov

På den måde øges den kapacitet, der allerede ér til rådighed, uden at isafgiften øges. Formålet er det indlysende at hjælpe de områder, der har udfordringer med is, på den mest omkostningseffektive måde.”

En mere fleksibel ordning for ”nabohjælp” med slæbebåde og isbrydning er blandt den række af punkter, som Danske Havne arbejder på ændres, når Havneloven skal revideres inden alt for længe.