Shipping har ikke ændret sig siden introduktionen af containeren
·
Læsetid 1 min
Maersk Line er ét af verdens største containerrederier. Med 611 skibe, som hvert år transporterer 12 mio. containere på verdensplan, er der rigeligt at holde styr på. Thomas Bagge, Senior Director i Maersk Transport & Logistics, vil på Danske Havnes Havnekonference 2018 fortælle, om den rejse containerrederiet er på, og give et bud på hvordan fremtidens shipping produkt kan se ud.
Shipping har ikke ændret sig fundamentalt siden introduktionen af containeren i 1960’erne, men i sommeren 2017 skete der for alvor en omvæltning, da containeraktiviteterne i Maersk blev del af den digitale virkelighed og ofre for et større hackerangreb. Der fik man begreb om, hvor meget digitalisering egentlig betyder for shippingindustrien. Selvom shippingindustrien, i forhold til andre industrier, er kommet sent i gang med digitalisering, så vil digitaliseringen også komme til shipping. Til forskel fra eksempelvis finanssektoren så er der i shipping ikke tale om standardiserede data. Shipping har haft et andet udgangspunkt. Ud over at have et samarbejde med IBM om at digitalisere shippingindustrien gennem en blockchain-platform, har Maersk Transport & Logistics en hel portefølje af digitaliseringsinitiativer, som de tror på. På Danske Havnes Havnekonference 2018 vil Thomas Bagge fortælle om ’shipping 2.0’, og at den digitaliseringsbølge der er i gang, betyder at shipping om 5 år, ikke vil ligne shipping som det kendes i dag. Hør blandt andet Thomas Bagges oplæg og vær med i debatten til Danske Havnes Havnekonference 2018 den 10.-11. april 2018. Læs mere og tilmeld dig her. For mere information, kontakt kommunikationskonsulent i Danske Havne, Jonatan Sandager Hansen på 2822 8214 eller jsh@danskehavne.dk Læs mere og tilmeld dig til Danske Havnes Havnekonference her Se flere nyheder fra Danske Havne her