Relevante havnekonferencer under Danish Maritime Days
Danish Maritime Days er en samlende platform for at synliggøre Det Blå Danmark og ikke mindst styrkepositioner og vækstmuligheder. Deltag i arrangementer mellem den 5.-9. oktober 2015 rundt om i Danmark. Under dette års Danish Maritime Days er Danske Havne direkte involveret i fire konferencer. Foruden Danish Maritime Forum, der er den politiske platform for beslutningstagere i den maritime sektor og politikere, har Danske Havne sponsoreret og bidraget til programmer til nedenstående konferencer. Se de øvrige konferencer på Danish Martime Days’ program her. TØF Havnekonference om ”Markedstendenser og grøn omstilling” på Lindø Industripark A/S den 5. oktober 2015 Hvad kan de danske havne gøre for jer? Fokus er på markedstendenser i den danske havne- og logistiksektor. De ledende transportformidlere og rederier giver deres vurdering af fremtidens forretningsudvikling i forhold til transportformer og havne. Derudover præsenteres ønsker til havnenes ydelser og engagement. Mød bl.a. adm. direktør for Shipping.dk A/S, Lars Jespersen, direktør for Business Development i Blue Water Shipping, Niels Tolstrup, adm. direktør for Fredericia Shipping A/S, Klaus G. Andersen, Country Manager Ebbe Bisgaard, Unifeeder, Executive Vice President DSV Air & Sea, Søren Holck Pape, brændselschef Niels Bojer Jørgensen (indkøb, logistik og havne), DONG Energy, havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn, direktør Thomas Elm Kampmann, Skandinavisk Transport Center og Køge Havn, transportchef Peter Olsen, Danmarks Rederiforening, adm. Direktør Carsten Aa, Odense Havn og Lindø Industripark samt transportordførere og erhvervsordførere i god debat med direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne, som moderator. Se hele programmet og tilmeld jer her. GreenPort Congress den 6.-9. oktober 2015 i København Miljøledelse har i høj grad vundet indpas i havne og maritim handel. Lær af de bedste og skab stærke miljønetværk til den europæiske miljøkonference for havne, terminaler og operatører. Danske Havne har hjulpet med at skabe øget fokus på best practice, og Copenhagen-Malmö Port har som vært sikret de bedste rammer for dette års GreenPort Congress. Danske Havne har været aktiv i tilrettelæggelsen af programmet sammen med værten, CMP. Fokus har især været operationel best practice. Som noget nyt er programmet udvidet til også at omhandle bedre udnyttelse af havnes kapacitet og effektivitet som en del af miljøregnskabet. Se programmet her Konferencen hænger godt sammen med miljøindsatsen i de danske havne. Se Danske Havnes miljøværktøjskasse her. Skulle miljøansvarlige medlemmer af Danske Havne ønske at deltage, så skriv til Bjarne Løf Henriksen påblh@danskehavne.dk Vi har sikret vores medlemmer en rabat, grundet hjælp til at udforme program, og fordi Copenhagen-Malmö Port er vært. Port Executive Seminar den 8.- 9. oktober 2015 Danske Havne er sponsor af Port Executive Seminar 2015, der arrangeres af CBS Maritime og det europæiske netværk PortEconomics i København den 8.-9. oktober 2015. Der er tale om en 2-dages workshop for direktører og ledere i den europæiske havnesektor. Det er en unik lejlighed for at skabe grænseoverskridende netværk, der kan bane vej for nye forretninger. Hovedfokus for seminaret er omstilling af havne og en redefinering af havnenes rolle i forhold til at skabe blå vækst. Læs mere om konferencen, se program og tilmeld dig her. Læs mere om PortEconomics og brug de gode analyser og artikler. For mere information. Kontakt Sofie Gravers Jacobsen, Danske Havne. Og læs flere nyheder fra Danske Havne her.