Regeringen præsenterer nyt lovprogram

Danske Havne

3. oktober 2017 · Læsetid 1 min

Regeringen har med et nyt lovprogram for det kommende Folketingsår lanceret en række initiativer, der har interesse for havnene

Folketinget har i dag åbnet en ny politisk sæson og ud over statsministerens åbningstale, er Regeringens lovprogram for 2017-2018 også offentliggjort. I lovprogrammet er bl.a. følgende lovændringer af interesse for havnene: Ændring af planloven (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse…) Lovforslaget har til formål at forebygge skader som følge af oversvømmelse og erosion. Det sker ved, at kommunerne skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, når de planlægger byudvikling m.v. i risikoområder. Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet) Formålet med lovforslaget er at skabe grundlag for vækst i akvakulturerhvervet. Med lovforslaget indsættes hjemmel til at fastsætte nærmere regler for et administrationsgrundlag for tildeling af en kvælstofkvote på i alt 423 tons kvælstof til akvakultursektoren. Tildelingen skal ske over en 4-årig periode fra 2018. Ændring af fiskeriloven (Oplysning om ejerkredsen…) Lovforslaget har til formål at gennemføre et forslag fra beretningen om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri fra december 2016, der indebærer, at fiskekvoter ikke koncentreres på få hænder ved at stille krav om oplysning om ejerkredsen for den sidste tredjedel af et erhvervsfiskerselskab. Ændring af fiskeriloven (Gennemførelse af dele af ”Fiskeripakken”) Lovforslaget har til formål at gennemføre forslag fra beretningen fra Miljø- og Fødevareudvalget om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri fra december 2016, der bl.a. bidrager til en udvikling af små kystfiskersamfund ved at afsætte en marginal kvoteandel til såkaldte ”foreningsfartøjer”. Ændring af søloven Redernes ansvarsbeløb ved vragfjernelse af de lidt større skibe forhøjes. Endelig ligestilles private havne med offentlige havne i forhold til at sikre havneafgifter ved søpanteret. Statsministerens åbningstale kan læses her: http://www.stm.dk/_p_14594.html, Lovprogrammet kan hentes her: http://www.stm.dk/publikationer/SkriftligDel17/index.html For mere information, kontakt policy advisor i Danske Havne, Eva Fiil Nielsen på 6171 0706 eller på efn@danskehavne.dk Se flere nyheder fra Danske Havne her

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428

  • English