Pressemeddelelse Danske Havne – Stigning i godsomsætningen på 4 procent i de større havne
·
Læsetid 1 min
En stigning på 4 procent i godsomsætningen fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015. Det viser Danmarks Statistisk just offentliggjorte godsomsætningstal for de større havne. Det er 19 mio. ton gods. En stigning på 4 procent i godsomsætningen fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015. Det viser Danmarks Statistisk just offentliggjorte godsomsætningstal for de større havne. Det er 19 mio. ton gods. Det er en stigning, der blandt andet skyldes de havne, der håndterer mineralske olieprodukter, landbrugsprodukter og fast bulk i øvrigt. ”Det er tilfredsstillende, at vi kan se en fremgang på 4 procent i godsomsætningen på de større danske havne sammenlignet med 1. kvartal 2014. 2014 var også samlet set et bedre år for de danske erhvervshavne med en 5 procents fremgang fra 2013 til 2014. Derfor er det positivt, at trenden fortsætter,” udtaler direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne. ”Samtidig skal vi huske på, at selvom godstallene er steget fra 2014 til 2015, var godsomsætningen i 2014 for de større havne relativt set lav sammenlignet med perioden 2010-2014. Vi kan være forsigtigt optimistiske over godsfremgangen og optimistiske over, at værdien af gods, der losses, er stigende,” fortsætter direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne. Generelt set kan stigningen i godsomsætningen spores i de fleste godstyper, herunder flere af godstyperne med højere værdi. Blandt andet ses en fremgang på 5,3 procent for gods i container. Størst fremgang kan der spores i landbrugsprodukter med en stigning på 152 procent, i mineralske olieprodukter på 23 procent, fast bulk i øvrigt på 15 procent og stykgods i øvrigt på 10 procent. Omvendt kan der spores et fald i kul på 17,2 procent og et fald i råolie på 8 procent. I passagertallene er der også en svag fremgang. Samlet set var der 5 mio. passagerer med passagerskibe og færger i de større danske havne i 1. kvartal 2015. Det er en stigning på 2 procent i forhold til 1. kvartalstal 2014. Stigningen skyldes udenrigsruterne, hvor passagertallet steg med 3 procent. På indenrigsruterne var passagertallet stort set status quo. For mere information. Kontakt direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne, på mobil 20 42 30 61. Se statistik fra Danmarks Statistik – SKIB72: Godsomsætning på større danske havne efter havn, retning og godsart – se link: 2. kvartalstal for større havne for 2015 offentliggøres af Danmarks Statistik kl. 9 den 18. september 2015.