Planlagt havnestrejke i Liverpool går på grund
Dette er en citathistorie. Du kan læse den oprindelige historie hos ShippingWatch her.
Havnen Felixstowe i Liverpool stod ellers til at bevæge sig mod oprørt farvand i form af en medarbejderstrejke d. 14 november.
Det lykkedes dog arbejdernes fagforening, Unite, og arbejdsgiveren, Peel Ports, at indgå en aftale, der har afblæst strejken.
Aftalen indebærer, at Peel Ports har måtte give havnearbejderne markante indrømmelser i forhold til lønninger: Sidstnævnte står nu til en lønforhøjelse på op mod 18 procent, mod arbejdsgivers oprindelige udspil på 8,2 procents lønfremgang.
At parterne kunne nå frem til et kompromis i tide, bliver taget kærkomment imod hos det lokale erhvervsliv, idet konflikten hidtil har kostet lange forsinkelser på godstransporten via sø. Med en havn af Felixstowes kaliber, er forsinkelser til at føle på; havnen håndterer nemlig 70 millioner tons gods om året. Til sammenligning var det årlige godstal i 2021 for Danmarks suverænt største containerhavn, Aarhus Havn, 10 millioner tons.