Lovforslag om baggrundstjek af havnemedarbejdere 

Justitsministeren har fremsat et lovforslag, der skal styrke indsatsen mod bandekriminalitet, kriminelle familier og andre former for organiseret kriminalitet. Som en del af lovforslaget lægges der op til at indføre obligatoriske baggrundstjek af visse havnemedarbejdere. 

Lovforslaget har den fulde titel “Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod bandekriminalitet og kriminelle familier m.v. og baggrundstjek af visse havnemedarbejdere)” og indeholder en række forskellige initiativer mod kriminalitet. For Danske Havne er det særligt den del af lovforslaget, der vedrører baggrundstjek af personer, der arbejder i virksomheder på udvalgte danske havne, der er relevant. 

Formålet med denne del af lovforslaget er at styrke indsatsen mod organiseret kriminalitet og forebygge, at transport- og logistikkæder udnyttes til bl.a. narkotikasmugling. Justitsministeriet peger i den forbindelse på, at Danmark i stigende grad fungerer som transitland for narkotika til de øvrige nordiske lande og Nordvesteuropa. Baggrundstjek af visse havnemedarbejdere skal bidrage til at mindske risikoen for, at personer med tilknytning til kriminelle miljøer får adgang til relevante funktioner på havnene. 

Loven skaber rammen – bekendtgørelsen fastlægger reglerne 

Lovforslaget indsætter en ny § 14 b i havneloven, som giver justitsministeren mulighed for efter forhandling med by-, land- og transportministeren at fastsætte regler om baggrundstjek. 

En række centrale forhold fastlægges derfor ikke endeligt i selve loven, men skal efterfølgende reguleres i en bekendtgørelse. Lovbemærkningerne beskriver dog forholdsvis detaljeret, hvordan regeringen forventer, at ordningen skal udformes. 

Seks havne forventes omfattet i første omgang 

Ordningen forventes i første omgang at omfatte Aarhus, København, Fredericia, Aalborg og Kalundborg som centrale containerhavne samt Esbjerg, bl.a. på grund af havnens betydning som NATO-havn. 

Havnene er ikke skrevet direkte ind i lovbestemmelsen. Kredsen af omfattede havne vil blive fastlagt i bekendtgørelsen og vil efterfølgende kunne ændres, fx hvis kriminalitets- eller trusselsbilledet ændrer sig. 

Hvem forventes omfattet? 

Ordningen skal især rette sig mod personer, der arbejder for virksomheder med tilknytning til håndtering af gods, herunder containergods. 

Det kan bl.a. være ansatte eller indhyrede hos shippingvirksomheder, stevedoreselskaber, terminaloperatører, rederier og vikarbureauer samt virksomheder, der arbejder med udstyr til godshåndtering. 

Det er ikke kun medarbejdere, der fysisk håndterer containere eller andet gods, der kan blive omfattet. Også fx kontoransatte på havneområdet kan blive omfattet, hvis deres funktion har tilknytning til godshåndteringen. 

Hvad skal baggrundstjekket bestå af? 

I første omgang forventes baggrundstjekket at bestå af kontrol af identitet og straffeattest. 

Den ansatte eller ansøgeren forventes som udgangspunkt selv at skulle fremskaffe den nødvendige dokumentation, mens arbejdsgiveren får ansvaret for at gennemføre og dokumentere kontrollen. 

For personer, der inden for de senere år har boet i andre lande, kan der fastsættes særlige krav til dokumentation, fordi en dansk straffeattest ikke nødvendigvis indeholder oplysninger om relevante domme fra tidligere bopælslande. 

Lovforslaget giver desuden mulighed for senere at udvide kravene til baggrundstjek, hvis der viser sig behov for det. 

Hvornår skal medarbejderne tjekkes? 

Det forventes, at kontrollen skal foretages før ansættelse, ved skift eller forlængelse af stilling samt ved andre ansættelsesmæssige ændringer, hvor arbejdsopgaverne ændres. 

Lovforslaget giver også mulighed for at fastsætte regler for allerede ansatte medarbejdere. Hvordan eksisterende medarbejdere konkret skal håndteres, og hvilke ansættelsesretlige konsekvenser et baggrundstjek eventuelt kan få, skal fastlægges nærmere i bekendtgørelsen. 

Hvilken kriminalitet kan få betydning? 

Der lægges op til, at domme for en række alvorlige strafbare forhold kan betyde, at en person ikke kan ansættes i en omfattet funktion. 

Lovbemærkningerne nævner bl.a. banderelateret kriminalitet, spionage, terror, grov narkotikakriminalitet, bedrageri, afpresning, hvidvask samt kriminalitet vedrørende våben og eksplosivstoffer. 

Arbejdsgiveren får ansvaret 

Det bliver som udgangspunkt den enkelte arbejdsgiver, der skal sikre, at baggrundstjekket gennemføres og kan dokumenteres. Det er dermed ikke havnen som sådan, der automatisk får ansvaret for alle personer, der arbejder på havneområdet. 

Der vil kunne fastsættes regler om sanktioner, hvis arbejdsgiveren ikke overholder kravene. 

Det vil Danske Havne have fokus på 

Danske Havne bakker op om formålet med at styrke sikkerheden på de danske erhvervshavne og forhindre, at havnene udnyttes af organiserede kriminelle. Samtidig er det vigtigt, at de nye regler bliver målrettede, proportionale og kan fungere i praksis på havnene og i virksomhederne. 

Da en stor del af den konkrete ordning først skal fastlægges i en kommende bekendtgørelse, vil Danske Havne følge udmøntningen tæt og gå konstruktivt ind i den videre proces. 

I vores høringssvar vil vi bl.a. have fokus på: 

• En klar afgrænsning af, hvem der omfattes, så virksomhederne ved, hvilke medarbejdere og funktioner der skal baggrundstjekkes. 

• En enkel og administrerbar ordning, der styrker sikkerheden uden at skabe unødige administrative byrder. 

• Tydelige krav til arbejdsgivernes ansvar og dokumentation, så virksomhederne ved, hvad de skal kontrollere og dokumentere. 

• Praktisk håndterbare regler for international arbejdskraft, herunder dokumentationskrav for medarbejdere, der tidligere har boet eller arbejdet i andre lande. 

• Tæt inddragelse af havnene og virksomhederne i den konkrete udmøntning, så reglerne tager højde for den praktiske virkelighed på havnene. 

Danske Havne vil bidrage til at finde den rette balance, så sikkerheden på havnene styrkes, samtidig med at reglerne er klare, proportionale og praktisk anvendelige for de virksomheder, der skal efterleve dem. 

Kilde: Justitsministeriet  

Læs lovforslaget her: Lovforslag (D4128539).docx