Danske Havne
Medlemslogin

Om Danske Havne

Det mener vi

Havne i tal

Fakta, statistikker og tal om godsomsætning og anløb i danske erhvervshavne.

Nyheder

Medlem af Danske Havne

Kontakt

Vores team af dedikerede medarbejdere, brænder for den netværk, service og udvikling.

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Det mener vi Havne i tal

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Kontakt

Danske Maritimes og Danske Havnes høringssvar vedrørende forslag til lov om ændringaf lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi (prioritering af adgang til elnetkapacitet)

Danske Havne

6. august 2026 · Læsetid 3 min

Danske Maritime (DM) og Danske Havne (DH) kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar
vedr. akutpakke om elnettet.
Det er uomtvisteligt, at der er behov for hurtigt at etablere en hensigtsmæssig prioritering af
adgang til elnetkapacitet i en situation, hvor efterspørgslen efter nettilslutning overstiger den
tilgængelige kapacitet. Det er vigtigt, at knappe ressourcer kan allokeres på en måde, der først
og fremmest understøtter samfundets overordnede akut beredskab, og samtidig understøtter
klimamål og den grønne omstilling.

Væsentligste bemærkninger

  • I prioriteringen skal der tages hensyn til, at visse samfundskritiske funktioner og
    virksomheder er stedbundne; det gælder erhvervshavne og maritime havnerelaterede
    virksomheder samt maritime virksomheder med betydning for forsyningssikkerhed,
    militær mobilitet og civilberedskab.
  • Det er vigtigt, som led i akutindsatsen, at give erhvervshavnens mulighed for og
    incitament til hurtigt at få etableret projekter, hvor der egenproduceres VE-el, bl.a. via
    solceller på bygninger og tage på havnen. Der er i dag udviklet modeller, hvor
    produktionen kan indgå som en del af en netvenlig pakke med batteri, og hvor
    overskydende produktion balanceres mod elnettet på en netvenlig måde.
  • Det er et lovkrav i EU AFIR-Forordningen, at TEN-T havne skal levere landstrøm til
    skibene fra 2030, når visse kriterier er opfyldte. Akutpakken skal understøtte, at denne
    lov kan opfyldes.
  • Mange erhvervshavne er samfundskritisk infrastruktur, med afgørende funktioner ift.
    vare- og materialeforsyning og beredskab.
  • Elektrificeringen på det maritime område går rigtig hurtigt, i modsætning til udviklingen
    af øvrige grønne brændstoffer. Danske maritime virksomheder står stærkt på dette
    område, og det er vigtigt, at Danmarks maritime industri indtænkes som prioriterede.

Havne som kritisk grøn infrastruktur
Erhvervshavne og maritime energiinfrastrukturer betragtes som strategiske knudepunkter i
den grønne omstilling af transportsektoren. Landstrøm bidrager både til reduktion af
drivhusgasudledninger og til markante forbedringer af luftkvalitet og støjforhold i havnebyer. Manglende adgang til netkapacitet vil kunne forsinke eller forhindre realisering af investeringer
i landstrøm og elektrificering af færger og andre skibe og dermed vanskeliggøre opfyldelsen af
både nationale og europæiske klimamål.

Netvenlighed bør tage højde for transportinfrastruktur
Netvenlighed foreslås at indgå som et centralt kriterium ved prioritering af adgang til
netkapacitet. Det er forståeligt.
I den forbindelse bør det sikres, at sektorer med begrænset mulighed for at flytte eller
reducere deres elforbrug – såsom havne og elektrificerede skibe -ikke stilles ringere.
Landstrømsanlæg og opladning af elektriske færger er i høj grad bundet til fartøjernes
anløbsmønstre og operationelle behov og har derfor mindre fleksibilitet end mange andre
landbaserede elforbrugere. Netvenlighed bør suppleres med en vurdering af projektets
samfundsmæssige betydning for den grønne omstilling.
Projekter, som eventuelt ikke kan opnå nettilslutning på ansøgningstidspunktet, skal fortsat
indgå i planlægningen af fremtidige netinvesteringer. Hvis strategisk vigtige projekter inden for
blandt andet havne- og transportinfrastruktur afvises uden efterfølgende at indgå i
kapacitetsplanlægningen, er der risiko for, at nødvendige investeringer i elektrificering
forsinkes væsentligt.
En del erhvervshavne vil relativt hurtigt kunne bidrage med netvenlige og grønne
energiproduktionsprojekter, ved egenproduktion på havnenes store tagflader, som sammen
med batterier og netstabiliserende funktioner kan mindske det stadig stigende træk på
elnettet fra havneområderne. Det kræver justeringer i havneloven (hvor solcellerne blev glemt)
eller muliggørelse via anden lovgivning.

Behov for tydelig prioritering af maritim elektrificering
Lovforslaget lægger op til, at projekter, der understøtter elektrificering og den grønne
omstilling, tildeles en høj prioritet. Vi finder det væsentligt, at elektrificering af skibsfarten og
etablering af landstrømsinfrastruktur eksplicit anerkendes som projekter, der bidrager
væsentligt til den nationale grønne omstilling.
Skibsfarten er blandt de sektorer, hvor omstillingen til fossilfri drift er udfordret, og hvor
investeringer i elektrificering ofte forudsætter betydelige kapacitetsudvidelser i det lokale
elnet. Det er derfor vigtigt, at maritime elektrificeringsprojekter ikke utilsigtet nedprioriteres i
forhold til andre typer elforbrug. Elektrificering af skibsfarten vil i stigende grad vil være
afhængig af adgang til betydelig elnetkapacitet i havne og tilknyttede maritime infrastrukturer. Dette gælder blandt andet etablering af landstrømsanlæg, opladning af elektriske færger og
fartøjer, elektrificering af havnedrift samt fremtidige maritime energiløsninger.

Afsluttende bemærkninger
Vi støtter intentionen bag lovforslaget om at sikre en mere effektiv udnyttelse af den
tilgængelige netkapacitet. Vi finder samtidig, at lovforslaget bør sikre, at elektrificering af
skibsfarten, herunder landstrøm og elektriske fartøjer, tydeligt anerkendes som en central del
af den grønne omstilling og derfor gives en prioritering, der afspejler sektorens betydning for
opfyldelsen af Danmarks klima- og transportpolitiske målsætninger.
Vi står til rådighed for en nærmere dialog om, hvordan netreguleringen bedst kan understøtte
havnene herunder elektrificeringen af den maritime sektor

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428