Danske Havne
Medlemslogin

Om Danske Havne

Det mener vi

Havne i tal

Fakta, statistikker og tal om godsomsætning og anløb i danske erhvervshavne.

Nyheder

Medlem af Danske Havne

Kontakt

Vores team af dedikerede medarbejdere, brænder for den netværk, service og udvikling.

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Det mener vi Havne i tal

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Kontakt

Uklar Kina-linje bekymrer Port of Aalborg: Vi risikerer netop, at nogen går enegang

Danske Havne

2. juli 2026 · Læsetid 2 min

Afdækningen af Esbjerg Havns kinesiske havneaftale kalder på handling og en national linje fra Udenrigsministeriet. Det mener Port of Aalborg, der samtidig henviser til, at flere store kinesiske producenter til vindmølleindustrien netop nu leder efter europæiske placeringer til nye fabrikker. I Storbritannien afviste man for nylig en kinesisk vindmøllefabrik med henvisning til national sikkerhed, men den danske linje er uklar, fortæller adm. direktør Kristian Thulesen Dahl.

Udenrigsministeriet bør hurtigst muligt indkalde de aktører, der administrerer dansk kritisk infrastruktur, til et møde og etablere et fælles forum for varetagelsen af den nationale interesse, mener Port of Aalborg i kølvandet på mediernes afdækning af Esbjerg Havns kinesiske havneaftale.

Denne type aftaler er ikke normal praksis for danske havne, og sagen er ifølge adm. direktør i Port of Aalborg Kristian Thulesen Dahl et godt eksempel på, at der er behov for en tættere dialog mellem ejerne af den danske kritiske infrastruktur og myndighederne om retningslinjerne for samarbejder med kinesiske aktører.

Han henviser til, at store kinesiske producenter til vindmølleindustrien – herunder Ming Yang og Zhongtian Technology Group – ifølge internationale medier lige nu leder efter europæiske placeringer til nye fabrikker. Netop Ming Yang fik for nylig nej fra den britiske regering til en stor fabrik med 1.500 arbejdspladser ved Ardersier Port i Skotland blandt andet begrundet med hensynet til national sikkerhed.

Med Danmarks stærke position inden for vindindustrien er det naturligt, at også danske havne er i spil, når vindvirksomheder leder efter nye placeringer. Netop havnene er attraktive, fordi vindmøllekomponenter kræver meget store arealer tæt på kaj. Det ved man i Aalborg, hvor et sted mellem 3.500-4.000 arbejdspladser på havnen er direkte relateret til vindindustrien, og hvor ca. 60 procent af havnens knap 5 millioner kvadratmeter erhvervsareal er afsat til produktion, test og oplagring af store komponenter til offshore-vind.

– Adgangen til store kajnære arealer er en absolut topprioritet for vindmølleindustrien, og vi er i løbende dialog med både nationale og internationale aktører om mulighederne for at etablere aktiviteter i Aalborg. Derfor mener vi, at vi har brug for et fælles forum, hvor vi, der er sat til at administrere og drive national kritisk infrastruktur, bliver indviet mere i myndighedernes sikkerhedspolitiske overvejelser, så alle fx havne navigerer i tråd med den nationale interesse, hvis fx en kinesisk virksomhed henvender sig, siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

– Det er ikke holdbart hverken for vores nationale sikkerhed eller for vores egen danske og europæiske vindindustris konkurrencekraft, at vi er uafklarede på så vigtige spørgsmål, og vi risikerer netop, at der er nogen, som går enegang, siger Kristian Thulesen Dahl.

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428