Danske Havne
Medlemslogin

Om Danske Havne

Det mener vi

Havne i tal

Fakta, statistikker og tal om godsomsætning og anløb i danske erhvervshavne.

Nyheder

Medlem af Danske Havne

Kontakt

Vores team af dedikerede medarbejdere, brænder for den netværk, service og udvikling.

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Det mener vi Havne i tal

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Kontakt

Rekordmåned hos ADP: Over en million tons gods – for første gang siden 2014

Danske Havne

16. juni 2026 · Læsetid 1 min
Fredericia Havn, der hører under ADP.

ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau.

Aktiviteten på tværs af ADP’s havne stiger, og det er forskellige godstyper, der løfter aktiviteten. PR-foto: ADP
Maj 2026 markerer en milepæl for ADP med en samlet godsmængde på 1.012.000 tons. Niveauet er for første gang i mere end et årti tilbage over en million tons på en enkelt måned.

Udviklingen er ikke drevet af én dominerende godstype. Hvor det tidligere især var flydende bulk som olie, der trak de samlede mængder, er det i dag en bredere fordeling, som løfter niveauet og skaber en mere robust og balanceret forretning.

– Det er yderst positivt, at vi når over en million tons på en måned. Det er især måden, det sker på, der er interessant. I dag er det en bredere sammensætning af gods, der driver udviklingen på tværs af vores havne, og det giver et mere stabilt fundament fremadrettet, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP.

Flere godstyper bidrager til væksten
Særligt faste bulk typer fylder mere end tidligere, og der er samtidig fremgang inden for containerområdet. Samtidig er aktiviteten på Hanstholm Havn og andre nye varestrømme kommet til, hvilket bidrager til det samlede aktivitetsniveau.

Udviklingen viser en tydelig bevægelse i retning af en mere differentieret havneforretning, hvor flere segmenter understøtter aktiviteten og reducerer afhængigheden af enkelte varestrømme.

– Det er en udvikling, vi forventer fortsætter. Den hænger tæt sammen med de strategiske samarbejder og de udvidelser, vi har gennemført i ADP, som styrker vores position. Samtidig ser vi, at større og mere varierede godsmængder i stigende grad bliver fragtet til vores havne, og det understøtter udviklingen fremadrettet, afslutter Rune D. Rasmussen.

Fakta: ADP i tal
ADP har haft en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på over 20 procent de seneste seks år.

Omsætningen er næsten fordoblet siden 2021 og afspejler en vedvarende udvikling med høj aktivitet på tværs af forretningen, herunder inden for containerområdet og faste bulk typer.

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428