Vedtagelse af 20. sanktionspakke
Den 24. april trådte den 20. sanktionspakke mod Rusland og Belarus i kraft.
På det maritime område omfatter ændringerne designering af yderligere 46 skibe og at 11 skibe slettes fra listen. Den samlede liste over EU designerede skibe fremgår af Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Herudover vil det fra den 1. januar 2027 være forbudt at yde LNG-terminalydelser til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Rusland eller russiskkontrollerede juridiske personer, enheder eller organer i unionen.
Andre ændringer på det maritime område omfatter:
- Nye regler for due diligence ved salg af tankskibe
- Forbud mod teknisk bistand til isbrydere og LNG-tankere med relation til Rusland
- Olieprisloftet og muligt kommende maritimt serviceforbud
- Der er sket forberedelse til en mulig afskaffelse af olieprisloftet til fordel for et fuldt forbud mod maritime services til skibe, som sejler med russisk olie uanset handelsprisen (”Maritime Service Ban”). Dog endnu ikke gældende – indtil da er olieprisloftet stadig gældende.
For yderligere er et notat og den opdaterede liste over designerede skibe fra Søfartsstyrelsen vedhæftet (link til Søfartsstyrelsens hjemmeside).
Det er virksomheders eget ansvar at overholde de til enhver tid gældende sanktioner og eventuelt søge juridisk bistand. Hvis I har spørgsmål til de maritime sanktioner, er I velkomne til at tage kontakt på sanktioner@dma.dk.