Danske Havne
Medlemslogin

Om Danske Havne

Det mener vi

Havne i tal

Fakta, statistikker og tal om godsomsætning og anløb i danske erhvervshavne.

Nyheder

Medlem af Danske Havne

Kontakt

Vores team af dedikerede medarbejdere, brænder for den netværk, service og udvikling.

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Om Danske Havne

Vores medlemmer

Vedtægter

Bestyrelse

Fora og netværk

Det mener vi Havne i tal

Nyheder fra Danske Havne

Danske Havne i medierne

Nyheder fra branchen

Arrangementer

Høringssvar

Publikationer

Pressekontakt

Medlemsfordele

Bliv medlem

Kontakt

Havne efterlyser politisk retning: Uden klare rammer risikerer Danmark et svækket beredskab

Danske Havne

14. april 2026 · Læsetid 3 min

Ny undersøgelse blandt danske havne peger på behov for klarere national retning, tydeligere ansvarsfordeling og stærkere samspil med myndighederne i en tid med stigende sikkerhedstrusler

Danmark står i en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor kritisk infrastruktur spiller en stadig vigtigere rolle. Her er de danske havne et centralt knudepunkt, men et flertal af havnene peger på behovet for en tydeligere politisk retning og et stærkere samspil med myndighederne for at være rustet til det nye trusselsbillede.

I forbindelse med Havnekonferencen om sikkerhed og beredskab den 14.-15. april har Danske Havne foretaget en rundspørge blandt sine medlemmer om, hvor godt rustet de er til det nye trusselsbillede, og hvem de mener har ansvaret. 36 ud af 45 havne har svaret, og meldingen er klar: Der mangler retning, koordinering og konkret vejledning fra staten.

Mere end 65 % af de havne, der har deltaget, svarer, at der i høj eller nogen grad mangler en klar national retning for havnenes rolle i sikkerhed og beredskab, og mere end 60 % svarer at de i høj grad eller nogen grad efterspørger mere konkret vejledning eller støtte fra staten.

“Det er et politisk ansvar at sætte retningen. I dag står havnene med en kritisk opgave for Danmarks sikkerhed – men uden klare nationale rammer for, hvad der forventes. Det skaber usikkerhed, og det er ikke holdbart i en tid med et skærpet trusselsbillede,” siger Tine Kirk.

Undersøgelsen viser samtidig, at havnene i vid udstrækning allerede arbejder aktivt med beredskab. Et flertal på omkring 63 % vurderer, at de i nogen grad er rustet til at håndtere det aktuelle trusselsbillede inden for de nuværende rammer, mens 16 % vurderer, at de i høj grad er rustet til det, mens lige så mange nemlig 16 % mener, at de i mindre grad er rustet. Færre end 3 % svarer, at de slet ikke er rustet.

Samtidig peger havnene på konkrete områder, hvor beredskabet i deres havn skal styrkes. Særligt elforsyning, cybersikkerhed, samarbejdet med myndigheder, bemanding samt forsyningssikkerhed fremhæves som centrale indsatsområder.

Når det gælder organiseringen af beredskabet, oplever et flertal på 58 % af havnene kun i nogen grad klarhed over roller og ansvar mellem havne, myndigheder og øvrige aktører i en krisesituation. 19 % svarer i høj grad, mens 22 % svarer i mindre grad.

Derudover peger svarene på, at der er behov for flere fælles beredskabsøvelser, da kun omkring 30 % oplever, at de deltager tilstrækkelig nok i øvelser, ligesom kun omkring halvdelen af havnene mener, at der i dag er de nødvendige rammer og støtte fra myndighederne til at kunne opretholde drift ved forstyrrelser i fx IT eller bemanding i krisesituationer.

Endelig vurderer et flertal af havnene på næsten 70 %, at ansvaret for at ruste Danmark til det ændrede trusselsbillede ligger hos staten, men også kræver et tæt samarbejde mellem havne og myndigheder 72 %.

“Havnene er klar til at tage ansvar, men staten må levere tydeligere styring, prioritering og vejledning. Ellers risikerer vi et beredskab med huller. Og det har Danmark ganske enkelt ikke råd eller tid til,” siger Tine Kirk.

“Når ansvaret ikke er tydeligt fordelt, risikerer vi, at der opstår tvivl i en krisesituation. Det er præcis dér, hvor tingene skal fungere, og derfor er der brug for langt klarere nationale rammer,” slutter Tine Kirk.

Danske Havne opfordrer på den baggrund til, at der politisk fastlægges en tydelig national retning for havnenes rolle i beredskabet herunder klare ansvarsfordelinger, prioriteringer og en styrket indsats for vejledning og samarbejde.

Om Havnekonferencen 2026
Danske Havne afholder havnekonference den 14.-15. april i København med fokus på sikkerhed og beredskab i en ny geopolitisk virkelighed.
Se programmet: https://danskehavne.dk/program/

Om undersøgelsen
Danske Havne har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 45 medlemmer i perioden 27. marts til 8. april 2026. I alt har 36 medlemmer deltaget (80 %), og besvarelserne er afgivet af havnenes beredskabsansvarlige. Undersøgelsen består af ni spørgsmål med fokus på havnenes arbejde med sikkerhed og beredskab, herunder organisering, samarbejde med myndigheder og oplevet behov for national retning og vejledning.

Pressekontakt
For yderligere information kontakt:
Tine Kirk, direktør, Danske Havne på tlf. 2020 8615 og mail tkp@danskehavne.dk

Eller
Mette Falkenberg Rasmussen, politisk chef, Danske Havne på tlf. 5373 5123 og mf@danskehavne.dk

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428