Søfart: Før valget: Brancheorganisation peger på stopklods for de danske havne

Voksende problem risikerer at svække de danske havne. Derfor retter Danske Havne en skarp appel til Christiansborg forud for folketingsvalget

Frustrationen stiger på de danske havne. 

Projekter trækker ud, virksomheder flytter, og centrale beslutninger lader vente på sig.

Op til folketingsvalget retter Danske Havne derfor blikket mod Christiansborg. Ifølge brancheorganisationen er der behov for at øge tempoet, hvis Danmark skal undgå at sakke bagud i konkurrencen med nabolandene, lyder advarslen.

For Danske Havne er hurtigere klaptilladelser det altoverskyggende ønske til folketingsvalget. Ifølge direktør i Danske Havne Tine Kirk ligger der 140 sager om oprensningsansøgninger i Miljøstyrelsen, der ikke er blevet behandlet færdige. 

Det betyder, at mange sejlrender i danske havne ikke lever op til de internationale forpligtelser i forhold til den krævede vanddybde.

– For bare fem-seks år siden var Miljøstyrelsens behandlingstider omkring et halvt år i nogle sager. I dag tager det op til seks år at få tilladelse til at oprense en sejlrende, som vi så i Nakskov Havn. Til maj har Vejle Erhvervshavn også ventet seks år, og der er ikke udsigt til, at de får en tilladelse foreløbig, siger hun.

Vejle Erhvervshavn har tidligere udtalt sig til Søfart om virksomheder, der forlader havnen som konsekvens af manglende klaptilladelse. 

“Sagerne er blevet mere komplekse. Afgørelser, der før fyldte 30 sider, fylder i dag 70.” Tine Kirk, adm. direktør i Danske Havne

En klaptilladelse er en myndighedsgodkendelse, der giver havne lov til at dumpe det opgravede bundmateriale fra oprensning af sejlrender. Uden tilladelsen kan havnene ikke opretholde den nødvendige vanddybde, der sikrer, at større skibe kan anløbe.

Danmark er gennem SOLAS-konventionen forpligtet til at sikre korrekt opmåling og opdaterede søkort. Hvis sejlrender sander til, skal de enten udbedres eller meldes officielt. Hvis det ikke bliver overholdt, kan skibene i sidste ende ikke komme ind og ud af havnene.

Flere havne får derfor nødrensningstilladelser som en midlertidig løsning på de lange behandlingstider.

Kortere sagsbehandling er afgørende

Miljøstyrelsen flyttede i 2018 sit hovedkontor fra København til Odense som led i en statslig udflytningsplan. Flytningen omfattede omkring 440 arbejdspladser. 

Udflytningen har ifølge kritikere betydet tab af erfaring og kapacitet i miljøsagsbehandlingen.

Ifølge Tine Kirk er flytningen af hovedkontoret til Odense formodentlig en af årsagerne til den øgede behandlingstid i Miljøstyrelsen, fordi styrelsen mistede dygtige og erfarne medarbejdere, der fandt andre jobs.

– Sagerne er blevet mere komplekse. Afgørelser, der før fyldte 30 sider, fylder i dag 70. Miljøstyrelsen er også ramt af statslige nedskæringer, hvilket betyder færre medarbejdere til at behandle sagerne.

“I yderste konsekvens kan Danmark tabe terræn til vores nabolande.” Tine Kirk, adm. direktør i Danske Havne

Hurtigere håndtering af klager

Hos Miljønævnet, som behandler de danske havnes tilladelser, ligger den gennemsnitlige behandlingstid på 17 måneder. Den har tidligere været oppe og runde 24 måneder. 

Dansk Havne foreslår i den sammenhæng, at klagenævnene bør have ressourcer nok til at overholde et mål på maksimalt et halvt års behandlingstid. I øjeblikket tager det, ifølge Tine Kirk, alt for lang tid.

– Samlet set tager det mellem fem og seks år at få en tilladelse, hvilket gør det meget vanskeligt at navigere i. I yderste konsekvens kan Danmark tabe terræn til vores nabolande.

Hvis der bliver klaget over en tilladelse, ender det i Nævnenes Hus. I Nævnenes Hus sekretariatsbetjenes 18 af de klagenævn, som Folketinget har oprettet for at træffe korrekte afgørelser til tiden. Her har de fleste en behandlingstid på op til fem måneder.

Regeringens løfte om en havnestrategi udeblev

Et eksempel på en langsom sagsgang er havnestrategien, der blev lanceret i regeringsgrundlaget i 2022. I foråret 2023 nedsatte SVM-regeringen Havnepartnerskabet, og i september 2024 modtog transport- og erhvervsministeren deres anbefalinger, som “skulle danne grundlag for en kommende havnestrategi”.

Den lovede havnestrategi, som skulle bane vejen for investeringer og definere havnenes rolle, er stadig ikke kommet. Det skuffer Tine Kirk.

– Vi har været i dialog med Christiansborg, og der ligger faktisk en masse gode ting i det arbejde, der er lavet, men det er ikke kommet i mål, fordi valget nu er udskrevet, fortæller Tine Kirk.

“Der er bare for meget bureaukratisk bøvl.” Tine Kirk, adm. dir., Danske Havne

Havneloven skal gøres teknologineutral

Man siger, at amerikanerne er innovative, kineserne er produktive, imens vi europæere regulerer. Hvis man spørger Tine Kirk, er det ikke helt ved siden af.

-Danmark er et fantastisk land, hvor folk går op i deres arbejde, og er dygtige til det, men der er bare for meget bureaukratisk bøvl. Derfor tror jeg på, at vi med mere regelforenkling kan få et mere beslutningsdygtigt samfund.

En del af Havnepartnerskabets anbefalinger er en teknologineutral havnelov. I dag må havnene arbejde med vind- og bølgeenergi, men ikke eje og drive solceller på bygningstage. Tine Kirk mener at det vil det være en god idé at forenkle havneloven, så havnene må arbejde med alle vedvarende energikilder.

– Der er nogle bestemmelser i lovgivningen om, hvad havnene må og hvad havnearealerne må bruges til, som godt kan laves lidt mere tidssvarende, så vi kan udnytte havnenes potentiale i den grønne omstilling.

“Der kan godt skæres ned på detailreguleringen.” Tine Kirk, adm. direktør i Danske Havne

Havnene skal operere inden for statens rammer

Danske Havne håber, at en ny regering tager den kuldsejlede havnestrategi op igen, og sætter rammerne for erhvervshavnenes rolle i Danmark, ligesom man allerede har defineret de nationale interesser.

Ifølge Tine Kirk, kan havnestrategien følges op af en mindre lovrevision, hvor man vurderer, om alle lovbestemmelserne er nødvendige, eller om flere beslutninger med fordel kan træffes lokalt af havnebestyrelserne, som kender deres egne havnes behov bedst.

– Med alt det, der fungerer godt i Danmark, så synes jeg godt, vi kan være så modige at lette foden en smule fra lovpedalen, og give havnebestyrelserne, som kender de lokale forhold, lidt mere spillerum til at beslutte, hvilke forretninger, der passer ind på deres havn. Staten har i 2025 fastlagt nationale interesser i havnene, og skal også fastlægge de overordnede rammer, men der kan godt skæres ned på detailreguleringen.