Altinget: Vejle Havn: Miljøgodkendelser kan stå i vejen for kritisk vigtig infrastruktur

Danmark står i en ny sikkerheds- og forsyningspolitisk virkelighed. Erhvervshavnene er kritisk infrastruktur og en forudsætning for forsyningssikkerhed, grøn omstilling og beredskab.

Over 70 procent af Danmarks udenrigshandel går via havnene, og Danmark er forpligtet til at holde søveje og sejlrender åbne af hensyn til Forsvaret, beredskabet og vareforsyningen. 

Alligevel er lange og uforudsigelige sagsbehandlinger hos myndigheder i dag en reel stopklods og barriere for at holde havnene åbne.

Løbende oprensning af sejlrender er nødvendig for at sikre skibenes adgang. Uden rettidige tilladelser kan havnene ikke opretholde den tilstrækkelige dybde.

Omkring 140 sager om klapning og oprensning venter i øjeblikket i Miljøstyrelsen. Samlede sagsbehandlingstider på fem til seks år er ikke usædvanlige. Det er ganske enkelt ikke holdbart.

Vejle mærker konsekvenserne

Vejle Havn er et tydeligt eksempel.

I maj 2020 indsendte havnen en ansøgning om klaptilladelse. Siden fulgte ekstra prøver, nye krav, reviderede ansøgninger, skift af kontaktperson, udstedelse af tilladelse, påklage, gentagne udsættelser og hjemvisning til fornyet behandling.

Nu, næsten seks år senere, er sagen fortsat ikke afgjort.

I dag kan en klage i praksis sætte nødvendig drift af kritisk infrastruktur på pause i lang tid

I mellemtiden skal havnen drives. Virksomheder skal have varer ind og ud. Arbejdspladser skal fastholdes. Investeringer skal planlægges.

Usikkerheden gør det vanskeligt at træffe beslutninger og skaber en reel risiko for tab af aktivitet og arbejdspladser.

Vejle er ikke en undtagelse. Når processerne trækker ud, svækkes havnenes mulighed for at planlægge og investere. Det påvirker beredskab, forsyningskæder og Danmarks konkurrenceevne.

Klager bremser kritisk infrastruktur

Et særligt problem opstår, når en meddelt tilladelse påklages.

I dag kan en klage i praksis sætte nødvendig drift af kritisk infrastruktur på pause i lang tid, mens sagen behandles, hvilket har været tilfældet i Vejle Havn.

Vi anerkender klageadgangen som en grundlæggende retssikkerhedsgaranti. Men når klager over driftsopgaver i kritisk infrastruktur reelt medfører flerårig stilstand, opstår der en ubalance mellem miljøhensyn og samfundets behov for forsyningssikkerhed, beredskab og fremkommelighed.

Derfor bør der etableres et instrument, som kan sikre fremdrift, mens en klagesag behandles – eksempelvis en midlertidig, betinget fortsættelse under skærpede vilkår.

Samme krav, men højere tempo

Det handler ikke om at sænke kravene, men om tempo og forudsigelighed. I dag er sagsbehandlingstiden blevet den største driftsrisiko for mange havne.

Samtidig står havnene midt i den grønne omstilling. Havvind, landstrøm, grønne brændstoffer og CO2-håndtering kræver investeringer og adgang til tilstrækkelig vanddybde.

Når myndighedsprocesser trækker ud i årevis, risikerer vi at bremse den grønne omstilling med administration frem for at fremme den med handling.

Når en havn kan være fanget i et system i seks år uden afklaring, er det ikke kun et lokalt problem.

Derfor foreslår Danske Havne fem konkrete initiativer for at sikre fremkommelighed, national robusthed og grøn omstilling: 

• Sagsbehandlingstiden i Miljøstyrelsen bør maksimalt være tre måneder. Branchen er åben for gebyrfinansiering, hvis det sikrer hurtigere og mere forudsigelig behandling. 
• Klaptilladelser bør behandles i Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for tre måneder. I dag er gennemsnittet over 17 måneder. Kritisk infrastruktur kræver et andet tempo. 
• Sagspuklen i Miljøstyrelsen skal nedbringes målrettet, så uafsluttede sager færdigbehandles inden for et år. 
• En pulje til fremme af nyttiggørelse af havbundssediment, for eksempel til kystsikring og andre samfundsnyttige formål.
• Procedurerne bør forenkles, og tilladelserne gælde i op til ti år for at mindske bureaukrati og øge fleksibiliteten. 

Det er vigtigt for os at understrege, at forslagene ikke vil medføre mere klapning end i dag. De vil derimod skabe et mere effektivt og forudsigeligt system, som sparer samfundet for betydelige ressourcer og samtidig fremmer bedre og mere målrettet nyttiggørelse.

Gevinsterne er tydelige 

Hurtigere og mere forudsigelige myndighedsgodkendelser vil styrke forsyningssikkerheden, sikre fremkommelighed i kritisk infrastruktur og skabe bedre rammer for investeringer, arbejdspladser og grøn omstilling. 

For Vejle Havn handler det helt konkret om at kunne fungere, drive forretning og sikre stabil forsyning uden at blive bremset af årelange processer.

Når en havn kan være fanget i et system i seks år uden afklaring, er det ikke kun et lokalt problem. Det er et nationalt problem. 

Derfor må miljøgodkendelser ikke blive den flaskehals, der holder både Vejle Havn og Danmarks kritiske infrastruktur tilbage.

Link til artiklen: Vejle Havn: Miljøgodkendelser kan stå i vejen for kritisk vigtig infrastruktur – Altinget