”Klapning” og naturgenopretning i kystvandene

Fem forslag med fokus på effektiv miljøvenlig havnedrift

Kort om klapning

For at holde havnene åbne for skibene, får havnene løbende flyttet det sand, som ender i sejlrender og havnebassiner pga. strøm. Det genplaceres på et nøje udvalgt område efter anvisning i den konkrete miljøgodkendelse givet af Miljøstyrelsen (klapning). Sandet placeres via rør eller ved, at skibsbunden åbnes ved hjælp af klapper, og materialet falder ned på bunden.

Den opgravende havbund, som skal genplaceres for at holde sejlrenderne åbne, kan evt. indeholde tungmetaller, der er udledt gennem tiden. Både til land og til havs er alle områder påvirket af fortidens forurening i forskelligt omfang. Det er et problem vi kan leve med, så længe niveauerne er lave, og menneskers, dyrs og planteres overlevelse ikke er i fare.

Når havnene flytter havbundsmateriale, må materialet kun placeres på steder, hvor den eksisterende havbund har samme miljøstandard, som det materiale, der flyttes. Det betyder, at man ikke må stille havbunden på modtageområdet værre, end tilfældet er ved modtagelsen.

Havnene må kun flytte let forurenet materiale mens øvrigt forurenet materiale skal i deponi på land. Det indebærer, at havnene i forbindelse med oprensninger, bidrager til at fjerne generationsforurening.

Der flyttes kun havbundsmateriale efter gennemførelse af en lang række test af både havmiljø og bundmaterialet, så havets tilstand ikke forværres unødigt ved oprensning af sejlrender.

Al menneskelig aktivitet påvirker naturen, men det handler om at mindske påvirkningen mest muligt.

Det er under 0,1% af det organiske materiale i vandmiljøet, der skyldes klapning, (DTU Aqua, har i rapport nr. 361-2020 beskrevet analyser af påvirkningen fra bl.a. klapning på det kystnære havmiljø,). Klapning tilfører ikke ny forurening til havet, men kan flytte lidt rundt på det, der allerede er. Egentligt forurenet materiale skal lægges i et sikret depot på land.

I den brede politiske aftale om Havplanen fra 2023 står eksplicit, at initiativer om klapning skal laves, så de er håndterbare for havnene.

Mere end 70 pct. af Danmarks udenrigshandel sker via de danske havne.

Derfor – men også pga. internationale forpligtelser, forsvar, beredskab osv., skal vores Infrastruktur til søs altid være åben og vedligeholdt

Politiske initiativer om klapning

Miljøstyrelsen arbejder løbende med at skærpe de såkaldte aktionsniveauer, der er grænseværdier for stoffer i det havbundsmateriale, som havnene opgraver fra sejlrenderne og genplacerer (klapper) et andet sted på havbunden, som del af driften. De skærpede krav vil begrænse, hvor meget bundmateriale, havnene kan genplacere. Hvordan de store materialemængder skal håndteres på land, er et åbent spørgsmål, ligesom klimaeffekten ved at transportere store mængder materiale over afstand op land ikke er kendte.

Miljøkvalitetskriterier under de naturlige baggrundsniveauer

I den nyligt afsluttede høring om genbesøg af Vandområdeplanerne ses et udkast til grænseværdier for genanvendelse og genplacering (klapning) under de naturlige baggrundsniveauer for bl.a. arsen. Det er umuligt at arbejde med grænseværdier, som er under de naturligt forekomne værdier, så det skal ændres.

Det er nyligt landet en EU miljøaftale, som skal implementeres i dansk lov. Det er heldigvis en del af EU-aftalen, at der kan gøres undtagelser ved genplacering af opgravet havbund, hvor der samlet set ikke tilføres ny forurening til havområdet. Undtagelsesbestemmelsen understreger netop, at genplacering af materiale på havbunden i mange tilfælde samlet er den miljømæssigt mest fordelagtige løsning.

Årelange sagsbehandlingstider

Når en havn skal oprense sejlrenden og genplacere havbundsmateriale, skal havnene have en tilladelse fra Miljøstyrelsen. Det tager ofte 2-3 år at få en sådan tilladelse. I de senere år er miljøtilladelser til havne blevet stærkt forsinkede på grund af helt uacceptabelt lange sagsbehandlingstider på selv enkle og uproblematiske tilladelser.

Givne tilladelser kan påklages til Miljø – og Fødevareklagenævnet, hvilket ofte sker. Seneste opgørelse fra august 2025 viser en sagsbehandlingstid på 18,9 mdr. i gennemsnit i Klagenævnet på miljøsagerne (inkl. de sager der hurtigt kan afvises.)

Samlet set venter havnene derfor ofte 5-7 år på helt basale nødvendige tilladelser til driften, da tilladelserne ofte påklages til Klagenævnet.

Nationale særregler for grænseværdier for klapning

Miljøstyrelsens kommende opdatering af ”aktionsværdierne” sker på nationalt politisk, og eget initiativ, og ud fra en miljøfaglig vurdering, bl.a. baseret på amerikanske studier. Skærpede krav vil altid medføre øgede omkostninger og øget sagsbehandling, hvilket ikke altid står mål med potentielle miljøpåvirkninger. Opstramninger kan derfor blive kritisk dyre for nogle havne – uden at det medfører miljøforbedringer af betydning.

Som det fremgår af vandområdeplanerne, udgør havnenes klapning efter de nuværende regler ikke en væsentlig presfaktor for vandområderne og kystvandene – eller er til hinder for en naturgenopretning her.

Forureningerne skal stoppes ved kilden.

Hvilke løsninger kan gøre miljøreguleringen håndterbar for havnene?

1. For at sikre proportionalitet i miljøreguleringen, bør havnene garanteres et omkostningsniveau, nogenlunde som det de kender i dag, bl.a. når nye metoder til klapning/ genplacering/ nye naturanvendelser skal afprøves.

2. Grænseværdier skal være ambitiøse, men realistiske.
3. Der, hvor det evt. bliver forbudt med klapning fremadrettet, skal der bygges nye spulefelter (deponier). Det bliver dyrt, og det er ikke en omkostning, som havnene skal bære, da de ikke er skyld i forureningen.

I stedet bør der gives tilskud til hurtige godkendelser af “råstofdepoter til havbundssediment”, som kan være ind- og udbygning på en eksisterende havn, og hvor materialet evt. kan bruges som genbrug på land/ til kystsikring senere.

4. Desuden bør der være muligheder for dispensationer/anden anvendelse i miljøtilladelser fremadrettet, hvor en sådan tilladelse ikke er til hinder for den langsigtede genopretning af naturen.

5. Endelig skal hastighederne i miljøtilladelserne gevaldigt op. Danske Havne ønsker sagsbehandlingslofter på max 6 måneder for klaptilladelser og øvrige typer godkendelser/klagesager. (Hertil kan lægges tid til VVM mv)

Aktuelle akutte udfordringer for havnene, november 2025:

• Sagspukkel på ca. 140 sager ligger og venter i Miljøstyrelsen.

• Der er endnu ikke en plan for offentliggørelse af en ny klapvejledning eller
• en høringsudgave af ny klapbekendtgørelse.

• Snarlig offentliggørelse af nye aktionsværdier ventes at lægge markante begrænsninger for mulighederne for at opnå tilladelse til at klappe. Er et forventet øget omkostningsniveau proportionalt med miljøeffekten?

• Der er i den danske indsatsplan for vandrammedirektivet nævnt udvikling af alternativer til klapning. Der er endnu ikke set udkast til, hvad en sådan indsats/program kan indeholde. Kan blive positivt ift. nye projekter.

• Nye EU-muligheder for dispensationer til genplacering af sediment/klapning er endnu ikke gennemført i dansk lov.

Erhvervshavnene har i dag fokus på at bidrage til en øget biodiversitet og miljøkvalitet. Der bør bl.a. ses ind i mulighederne for, at stat og kommuner kan bruge bundmaterialet som del-element i de kommende klimatilpasningsprojekter.

Udgangspunktet er, at forureningen skal stoppes ved kilden, helst før rensningsanlægget, og det er Danske Havne helt enige i. Der hvor det ikke er lykkes at forhindre giftige udslip ved kilden, der må vi efterfølgende håndtere stofferne, på forsvarlig vis.

Pengene skal ikke bruges på proces og benspænd, men på virksomhedsdrift og naturgenopretning i sameksistens.