Erhvervshavnenes rolle i klimatilpasning
Klimaforandringer gør, at erhvervshavne i stigende omfang får brug for at klimasikre for at undgå skader. Sejlrenderne skal vedligeholdes som afgørende infrastruktur for skibe med varer og gods. Det opgravede klap-materiale skal så vidt muligt nyttiggøres. Materialet bruges i dag jævnligt som opfyld, men kun sjældent aktivt i klimatilpasning af kysterne.
En del af erhvervshavnenes arealer er bygget, så de kan tåle at blive oversvømmet en gang i mellem. Men gods, produktions- og lagerbygninger er sårbare, og oversvømmelser har de seneste år givet store ekstraomkostninger i nogle erhvervshavne.
Risikoen for alvorlige hændelser bliver stadig større. Derfor er det vigtigt med et godt samarbejde mellem det kommunale beredskab og havnens eget beredskab.
Det er en samfundsopgave at sikre erhvervshavne og kystbyer mod oversvømmelse og ødelæggelse.
Danske Havne arbejder for, at overskudsjord fra vedligehold af sejlrender kan indgå i klimatilpasningsprojekter. For eksempel:
- Opgravet sediment fra sejlrenderne skal i større omfang genbruges, blandt andet i kommunale projekter og kystbeskyttelse til havs.
- Havnene skal kunne søge tilskud til kystsikringsanlæg, for eksempel moler, som tjener flere samtidige formål.
Danske Havnes Position
Danske Havne arbejder for en national råstofportal, der skal gøre det lettere at koble overskudsjord fra havne til klimatilpasningsprojekter.
Danske Havne arbejder for, at opgravet materiale fra sejlrenderne anvendes til kystsikring, hvor det giver mening.
