Direktørens hjørne

Arbejdstøjet venter i 2018 – havnelov, havneforordning… og mere gods

Det startede med Vækstteamet for Det Blå Danmark i 2016. Her blev havnene udpeget til at få en nøglerolle i vækst- og jobskabelsen i alle kroge af Danmark. Det kan man godt forstå, når vi ser på oplandsanalyserne for havnene. De fylder meget – ofte 5-10% – af beskæftigelsen i de lokalområder, havnene ligger. Derfor har regeringen også taget en række initiativer, der skal sikre konkurrencedygtige rammevilkår for søfarten, som er omdrejningspunktet for det blå Danmark. Der bliver derfor bl.a. gennemført en tiltrængt modernisering af DIS-ordningen for de skibe, som bl.a. installerer havvind. De samlede vækstinitiativer på det maritime område forventes regeringen at præsentere i den kommende uge. Men også på andre områder er der moderniseringer på vej. På skuldrene af anbefalingerne fra Det Blå Vækstteam nedsatte den nye transportminister et lille, men hurtigt arbejdende ekspertudvalg. Ikke overraskende trækker tingene lidt længere ud end planlagt. Men det er ganske vist. Ekspertudvalget kommer inden udgangen af marts 2018 med anbefalinger til en ny havnelov. Anbefalingerne skal så omsættes til ny lovgivning, så vi formentlig står med en ny lovgivning samtidig med, at EU’s Havneforordning træder i kraft i marts 2019. Havneloven vil give en tiltrængt modernisering af rammerne for havnene. De store investeringer i havneudvidelser frem mod 2020 på over 5 mia. kr. kalder på  mere klare rammer for havnenes virkefelter og styring. Vi når formentlig også overens med operatørerne, så vi kan få sat en stopper for den negative klagekultur i havnesektoren. Havneloven bliver derfor hovedprioritet nr. 1 igen i 2018.  Stigende godsomsætning og nye forretningsområder Vi kan glæde os over, at det aktivitetsmæssigt går det klart fremad for havnene. Den generelle makroøkonomiske udvikling sætter sig nu tydelige spor i havnenes godsaktiviteter. Der er vækst på alle fronter i de klassiske godtyper som stykgods, containere og fast bulk med år-til-år vækstrater for de sidste fire kvartaler på hhv. 20%, 7% og 7%. Også vej-til-sø-godset vokser med voksende færgegodsaktiviteter på 8% i år-til-år-tilvækst i samme periode. Energiaktiviteterne inden for kul og olie påvirkes tydeligt af omstillingen til grøn energi. Nye forretningsområder begynder for alvor at tage fart på havnene. Ophugning af udtjente boreplatforme, borerigge samt skibe tegner til at blive det nye store vækstområde for havnene. Det kan vi se i bl.a. Grenaa og Frederikshavn, hvor havnen i Frederikshavn nu for alvor har fået fod på det lukrative marked med etableringen af den amerikanske recyclingvirksomhed MARS på havnen. Udviklingen på begge havne er lysende eksempler på, at der er fugl føde på temaet for Havnekonferencen den 10. -11. april 2018 med PORT TRANSFORMATION som hovedtema. Her sætter vi – for første gang i Danske Havnes 100 årige historie – forskere og havnefolk sammen for at lære af hinanden, hvordan vi griber de nye muligheder for havnene. Ophugning og recycling er et tema. Et andet er Ocean Economy. Det betyder, vi skal have en planlov for havet og aktiviteterne der. Det er planen, at regeringen i 2020 fremsætter en egentlig planlov for havet, således at vi kan udnytte havets ressourcer bedre. Mineaktivitet, aquadrift, energidrift på havet bliver nogle af de nye områder i en skala, vi i dag slet ikke kan forestille os. Men de kommende måneder handler det om at få havneloven på plads, så havnene kan gøre det, de er bedst til. At skabe vækst og jobs sammen med de private operatører.