Cirkulær økonomi: Der er penge i skidtet

Danske Havne

3. december 2017 · Læsetid 3 min

De danske erhvervshavne er godt i gang med den cirkulære økonomi.

Havnedirektør på Grenaa Havn A/S, Henrik Carstensen (th), viser havnen frem for formand i Djurs Wind Power, Bo Allermann, i forbindelse med en mulig tilføjelse af vindmøllevinger til havnens cirkulære økonomi. Foto: Djurs Wind Power.

  De danske havne er med Det er de i kraft af de virksomheder, der er placeret på havnene, og som formår at genanvende affaldsprodukter, så de enten bliver til nye produkter eller råmaterialer. Affaldsprodukterne består af udtjent metalskrot, vindmøller, boreplatforme eller almindeligt erhvervs- og husholdningsaffald. Rundt omkring på de danske erhvervshavne er der flere projekter i gang, som genanvender et produkt, der har tjent sit formål. Eksempelvis er der på Grenaa Havn A/S flere genanvendelsesvirksomheder. Nogle genanvender og videresælger dele fra skibe, mens andre forvandler slop-olie til et nyt produkt. I fremtiden vil havnen muligvis også huse en virksomhed, som kan genanvende vindmøllevinger. Vi går efter at blive Danmarks mest alsidige genanvendelseshavn, som kan håndtere alle typer genanvendelsesprojekter. Vi er i gang med at tiltrække virksomheder, som kan være med til at styrke vores position, siger direktør i Grenaa Havn A/S, Henrik Carstensen og fortsætter, vi ved at flere andre havne i Danmark og i udlandet også satser på genanvendelse af vindmøller og boreplatforme, men når først markedet kommer i gang, vil det være stort nok til alle, afslutter Henrik Carstensen. Cirkulær økonomi ændrer transportmønstre Der er flere danske havne, som har genanvendelse som ét af deres forretningsområder, eksempelvis Frederikshavn Havn og Lindø port of Odense. Men den cirkulære økonomi kommer til at påvirke mange havne – også dem, der ikke har det som forretningsområde. Med udviklingen af den cirkulære økonomi vil de eksisterende transport- og logistikmønstre blive ændret. Affaldsprodukter som før blev transporteret til forbrænding eller deponi, vil blive genanvendt on-site eller måske på havnen. På den måde vil nogle gamle transportbehov blive overflødige og nye vil opstå. Der er fokus på den cirkulære økonomi Det er ikke kun på havnene, der er fokus på den cirkulære økonomi. I regeringen er der også fokus på genanvendelse. Som en del af Erhvervs- og Iværksætterinitiativerne, fremlægger regeringen en strategi for cirkulær økonomi. Strategien tager udgangspunkt i de anbefalinger, som er blevet fremsat af Advisory Board for Cirkulær Økonomi. Strategien ventes at blive offentliggjort i første kvartal af 2018. Når vi snakker om cirkulær økonomi og genanvendelse indebærer det transport og forarbejdning af enorme mængder erhvervs- og husholdningsaffald. Det vil give god mening at placere genanvendelsesfaciliteter på havnene, hvor der er virksomheder, som er i stand til at håndtere, forarbejde og transportere affaldsmængderne. I forbindelse med havneudvidelser kan der også være fordele for havnene i at anvende restprodukter i opbygning af nye havneområder, siger Danske Havnes miljøkonsulent Kasper Ullum. Kasper Ullum er på linje med Henrik Carstensen og forudser, at cirkulær økonomi kan blive en god businesscase og få stor betydning for de danske havne.

Cirkulær økonomi – genanvendelse og genindvinding

  • Cirkulær økonomi er både en måde at sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer, samtidig med at virksomhederne får nye økonomiske muligheder, bl.a. ved at udvikle nye forretningsmodeller.
  • Cirkulær økonomi handler simpelthen om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.
  • Se mere om cirkulær økonomi på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://mst.dk/affald-jord/affald/cirkulaer-oekonomi-og-ressourceeffektivitet/om-en-cirkulaer-oekonomi/

For mere information, kontakt miljøkonsulent i Danske Havne, Kasper Ullum på 2939 3706 eller på ku@danskehavne.dk Se flere nyheder fra Danske Havne her

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428