Rønne Havn A/S vært for årets BPO konference 2014

Danske Havne

22. september 2014 · Læsetid 1 min
Rønne Havn A/S, ADP A/S, Aarhus Havn, Guldborgsund Havne, Bornholms havne (BRK), CMP AB og Aabenraa Havn var blandt deltagerne på årets just afholdte Baltic Ports Organization konference. På konferencen var der især fokus på udfordringerne med de nye svovlkrav, det nye kald til TEN-T midler og en gensidig opfordring til øget samarbejde i den baltiske region. Temaet for årets BPO konference var konkurrence og maritim transport fra en global til en baltisk kontekst. Der var bred enighed om, at regionen stod stærkt i den globale konkurrence, men at der var udfordringer, der bedst bliver løst ved yderligere samarbejde. Direktør Gitte Lillelund Bech’s oplæg satte netop fokus på, at den baltiske region er stærkere, jo mere havnene samarbejder med hinanden. Svovlkravene er havnene i den baltiske region fælles om at skulle løse, men hvordan? Her er en deling af best practice havnene imellem oplagt. Øget samarbejde om krydstogtsmuligheder og en fælles røst i EU, når der er fælles interesser på spil, var også områder, direktør Gitte Lillelund Bech anbefalede yderligere fokus på. Jeppe Koefoed, MEP(A) fremhævede i sit oplæg, at den nye præsident i EU, Donald Tusk, ønsker at udvikle og styrke EU som energi-union. Her har havnene en interesse i at byde ind og være med. Derfor opfordrede Jeppe Kofoed havnene til at komme forbi hans kontor i Bruxelles og byde ind med deres ønsker og forslag til forbedringer. Det var to tætpakkede og interessante dage, hvor alle deltagere var enige om, at Rønne Havn A/S var uovertrufne værter, og at Bornholm var et genbesøg værd. BPO holdt også General Assembly. Her blev havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen, Aarhus Havn, valgt ind i bestyrelsen. Se mere om konferencen og find alle oplæggene her. For mere information. Kontakt Sofie Gravers Jacobsen, Danske Havne. BPO konference.jpg-3 Kilde: BPO – Havnedirektør Thomas Bendtsen, Rønne, byder velkommen til bl.a. havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen, Aarhus Havn

 

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428