Megaskibe giver også danske havne udfordringer
Selv Nordens største havn, Hamborg Havn, får problemer med de nye megaskibe, som bl.a. Mærsk nu har bestilt. Hvis Hamborg Havn er slutdestination, skal 20.000 containere fragtes væk fra havnen, og andre 20.000 containere skal til havnen. Det belaster veje, baner og kajarealer helt enormt og kræver nytænkning og logistik, hvis ikke hele byen skal blokeres. Selv Nordens største havn, Hamborg Havn, får problemer med de nye megaskibe, som bl.a. Mærsk nu har bestilt. Hvis Hamborg Havn er slutdestination, skal 20.000 containere fragtes væk fra havnen, og andre 20.000 containere skal til havnen. Det belaster veje, baner og kajarealer helt enormt og kræver nytænkning og logistik, hvis ikke hele byen skal blokeres. Desuden kræver megaskibe uddybning af Elben, og enorme mængder jord og sand skal graves væk og placeres. Megaskibene kan ikke passere hinanden på Elben, og når skibene skal vendes i havnen, må det ikke blæse ret meget. De kræver også store investeringer i kraner med længere rækkevidde. Hamborg Havn vil ifølge dir. Jens Meier løse disse udfordringer, bl.a. med smartPORT løsninger, men også andre havne byder sig til. Rotterdam kan i dag modtage skibene. Bremerhafen/Jade Weser har havnen og vanddybden, men ikke hele det logistiske set up og den nødvendige maritime service. Gøteborg Havn vil måske forsøge og senest nævnes af Shipping Watch Gdansk Havn i Polen. Gdansk er med 8.000 containere pr. uge interessant for rederierne, og bare en lille vækst i Østeuropa kan gøre havnen endnu mere interessant. I det lys er det spændende, at Mærsk nu har bestilt 5 nye containerskibe i mellemstørrelsen. De skal sættes ind i den regionale feeder transport mellem havnene i Østersøen, Kattegat og Nordsøen. Mærsk investerer i et marked, der i forvejen er presset med lave fragtrater og høje brændstofomkostninger. Det ventes, at også en af de øvrige globale samarbejder mellem rederier vil følge Mærsk ind på dette marked, og det kan blive vanskeligt for mindre rederier med ældre skibe i regionen at fortsætte forretningen. For dansk import og eksport er det vigtigt, at flere havne kan modtage de mellemstore feederskibe og betjene dem meget hurtigt. Ellers taber søtransporten andel til landevejstransport. Kørsel fra Hamborg eller Rotterdam til danske kunder kan hurtigt udvikles endnu mere end det, der ses i dag. Brede og dybe sejlrender vil derfor blive et afgørende konkurrencevilkår for danske erhvervshavne, først og fremmest de, der har mange containere, dvs. Aarhus, Aalborg, Fredericia (ADP) og CMP. Og det spiller naturligt ind i ønsket fra Danske Havne om flere statslige investeringer i ”de blå motorveje” på lige fod med det, der sker i fx Hamborg Havn. For mere information. Kontakt Tom Elmer Christensen, Danske Havne. Og læs flere nyheder fra Danske Havne her. Kilde: Søfart