Det maritime Danmark har gavn af EU

I søfartsnationer som Holland og Danmark samt store havnenationer i EU er der store forventninger til EU’s maritime år 2017. Brexit giver knas i maskineriet, men en dansk maritim styrkeposition har behov for EU-tiltag for at udvikle sig. EU skal håndtere udmøntningen af den maritime strategi. Særligt vigtigt er de erhvervspolitiske tiltag, havnepolitik og miljølovgivning. Det roterende formandskab i EU går på skift mellem EU-landene for 6 måneder ad gangen. Malta har første halvdel af det maritime år 2017. Herefter skulle England overtage. Englands beslutning om udtrædelse af fællesskabet påvirker processen for det maritime år – især hvis et nyt formandsland ikke er en søfarts- eller havnenation, der ser det maritime som en prioritet. Erhvervspolitik: Nærskibsfart Den internationale handel er maritim, men også handlen mellem EU-medlemsstaterne kan i højere grad transporteres med skib med store samfundsøkonomiske besparelser til følge. Derfor er nærskibsfart og et indre marked for søfart en særlig prioritet, med stor betydning for søfartsnationen Danmark. For Danske Havne er det særligt afgørende, at der sker fremskridt i arbejdet med at udmønte strategien for nærskibsfart ”Motorways of the Sea” i operationelle tilskudsprogrammer på tværs af havne, rederier og EU-lande. Det må også være et politisk mål at lette de alt for tunge administrative byrder og unødvendigt mange formaliteter, når skibe anløber en havn i EU. Når et skib forlader havnen i et land, mister skibet sin toldmæssige EU-status og skal underkastes en fornyet papirtung toldbehandling i næste havn – uanset om denne er en EU-havn. Der ligger derfor en stor værdi i, at EU arbejder for, at transport af varer mellem EU’s medlemsstater ad søvejen kan udnytte det indre markeds fordele, som det er tilfældet med landtransport. Havnepolitik: Rammevilkår Danske Havne har i EU fokuseret på fair konkurrence mellem havne og havnes kunder. En ny rammelov for servicevirksomheders adgang til havne samt transparens i havnes økonomi forventes efter flere års behandling at blive vedtaget endeligt i Europa-Parlamentet i sensommeren 2016. Havneforordningen er et skridt i den rigtige retning og kædes sammen med regler for typer af havneinfrastruktur, som stater kan støtte uden først at få lov af Europa-Kommissionen. Statsstøttevejledning er en efterspurgt men kompleks lovgivning, og konkurrencekommissær Margrethe Vestager forventes at komme med sit konkrete havneudspil i starten af 2017. Miljøpolitik: Grøn omstilling Industrisymbiose, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi er ikke bare varm luft men konkrete økonomiske værktøjer, der øger dialogen med havnens brugere og åbner for forretningsudvikling, specialisering og lokal vækst, når det hægtes op på havnens kerneforretning. Aalborg Havn A/S er et af Danmarks fremmeste eksempler på dette. Danske Havne ønsker, at EU-strategien for planlægning af aktiviteter til søs og under havoverfladen tager højde for de mange eksisterende aktiviteter, hvor Danmark har særlige styrker, herunder offshore energi, fiskeri og råstoffer. En kommende revidering af EU-reglerne for skibes affald og havnes modtagefaciliteter i 2017 bør trække Sydeuropa op på samme niveau som Østersøregionen, gerne suppleret med ens krav til skibes udledning af svovl, spildevand, kvælstof m.m. Det vil føre til renere have og bedre folkesundhed i hele EU. Sund fornuft i EU-regulering vil gavne det maritime erhverv og give mulighed for dansk høstede frugter. Den maritime sektor vil forhåbentlig få stor fokus fra EU’s side frem mod det europæiske maritime år i 2017 på trods af tidsrøveren England. Bragt i transportTIDENDE nr. 17, den 19. september 2016 Skrevet af Anne E Jensen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, næstformand Danske Havne og Bjarne Løf Henriksen, erhvervspolitisk konsulent Danske Havne For nærmere oplysninger kontakt erhvervspolitisk konsulent Bjarne Løf Henriksen