Leder: Året 2013 i Danske Havne

Året der gik i Danske Havne bød bl.a. på nye vedtægter, større besparelser og effektiviseringer for havnene på isbrydning og maritim sikring og afprøvning af havnelovens bredere muligheder for at drive forretning for havnene, så havnene i endnu højere grad kan tage del i transportkæder og aktivt skabe vækst og job i samarbejde med private virksomheder Uffe Steiner Jensen, formand Året 2013 vil for medlemmerne af Danske Havne især blive husket for året, hvor Danske Havne fik nye vedtægter. Erhvervshavnene har gennem det seneste årti udviklet sig fra at være infrastruktur til at agere som kommercielle virksomheder. Det kræver store organisatoriske og virksomhedsøkonomiske ændringer. Den udvikling skal Danske Havne også være en del af. Havnenes forretningsmæssige udvikling og specialisering skal tydeligere afspejles i foreningen og aktiviteterne. Det råderum giver de nye vedtægter. De nye vedtægter og foreningens nye profil har fået Copenhagen Malmö Port AB (CMP) og Esbjerg Havn til igen at tilslutte sig foreningen. Danske Havne taler nu igen på vegne af alle havnene. Men 2013 bød også på mange opgaver og udfordringer. Jeg vil kort nævne nogle vigtige sager, som heldigvis er overvejende sejre. Isbrydning blev organiseret meget mere enkelt og liberaliseret. De områder, hvor isen bider først og hårdest fik den nødvendige hjælp, og de samlede udgifter blev reduceret fra 20 mio. kr. til 4 mio. kr. Det milde vejr, som vi har haft i denne vinter tæller ikke som en sejr, men en hjælpende hånd fra højere magter hilser vi også velkommen. Maritim sikring (terrorsikring) har kostet meget arbejde i året. Mange havne er nu med i den centrale overvågning, som tilbydes af G4S. Udgifterne er reduceret meget, arbejdet er effektiviseret, virksomheder på havnen kan tilbydes effektiv overvågning og meget administrativt arbejde er fjernet fra havnenes administration. Danske Havne lægger en stor indsats i Kystdirektoratets arbejdsgruppe om ”Evaluering af den Maritime Sikring”. Rapporten kommer i foråret 2014, og indsatsen skal forenkles og tilpasses det reelle trusselsbillede. Havnepakke 3 har Folketinget endnu ikke lukket op. Lidt er det blevet til med støtte til veje fra vindmøllefabrikkerne til nogle havne. Forhåbentlig kan nogle midler frigives fra Infrastrukturfonden, så adgangen til flere havne forbedres. Stormene Allan og Bodil satte fokus på reglerne for skader ved storme og stormfloder. Foreløbig er skaderne i 23 havne opgjort til 20 mio. kr. Flere mindre havne er meget hårdt ramt på økonomien. Danske Havne vil tage reglerne for erstatning op i 2014. Havneloven fra 2012 var et langt og godt skridt i anerkendelse af havne som virksomheder. Men havnenes muligheder for at skabe udvikling er langt fra udtømt. Skal de udnyttes, kræver det endnu bedre rammebetingelser. Havne skal i endnu højere grad kunne tage del i transportkæder og aktivt skabe vækst og job i samarbejde med private virksomheder. Havnene har i 2013 følt sig frem i forhold til de nye muligheder loven giver. I 2014 skal arbejdet med lovrevisionen i 2015 forberedes. Aktieselskabshavnes lånemuligheder kan allerede nu siges at blive et vigtigt emne. Alle medlemmer og venner af Danske Havne ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Året 2013 vil for medlemmerne af Danske Havne især blive husket for året, hvor Danske Havne fik nye vedtægter. Erhvervshavnene har gennem det seneste årti udviklet sig fra at være infrastruktur til at agere som kommercielle virksomheder. Det kræver store organisatoriske og virksomhedsøkonomiske ændringer. Den udvikling skal Danske Havne også være en del af. Havnenes forretningsmæssige udvikling og specialisering skal tydeligere afspejles i foreningen og aktiviteterne. Det råderum giver de nye vedtægter. De nye vedtægter og foreningens nye profil har fået Copenhagen Malmö Port AB (CMP) og Esbjerg Havn til igen at tilslutte sig foreningen. Danske Havne taler nu igen på vegne af alle havnene. Men 2013 bød også på mange opgaver og udfordringer. Jeg vil kort nævne nogle vigtige sager, som heldigvis er overvejende sejre. Isbrydning blev organiseret meget mere enkelt og liberaliseret. De områder, hvor isen bider først og hårdest fik den nødvendige hjælp, og de samlede udgifter blev reduceret fra 20 mio. kr. til 4 mio. kr. Det milde vejr, som vi har haft i denne vinter tæller ikke som en sejr, men en hjælpende hånd fra højere magter hilser vi også velkommen. Maritim sikring (terrorsikring) har kostet meget arbejde i året. Mange havne er nu med i den centrale overvågning, som tilbydes af G4S. Udgifterne er reduceret meget, arbejdet er effektiviseret, virksomheder på havnen kan tilbydes effektiv overvågning og meget administrativt arbejde er fjernet fra havnenes administration. Danske Havne lægger en stor indsats i Kystdirektoratets arbejdsgruppe om ”Evaluering af den Maritime Sikring”. Rapporten kommer i foråret 2014, og indsatsen skal forenkles og tilpasses det reelle trusselsbillede. Havnepakke 3 har Folketinget endnu ikke lukket op. Lidt er det blevet til med støtte til veje fra vindmøllefabrikkerne til nogle havne. Forhåbentlig kan nogle midler frigives fra Infrastrukturfonden, så adgangen til flere havne forbedres. Stormene Allan og Bodil satte fokus på reglerne for skader ved storme og stormfloder. Foreløbig er skaderne i 23 havne opgjort til 20 mio. kr. Flere mindre havne er meget hårdt ramt på økonomien. Danske Havne vil tage reglerne for erstatning op i 2014. Havneloven fra 2012 var et langt og godt skridt i anerkendelse af havne som virksomheder. Men havnenes muligheder for at skabe udvikling er langt fra udtømt. Skal de udnyttes, kræver det endnu bedre rammebetingelser. Havne skal i endnu højere grad kunne tage del i transportkæder og aktivt skabe vækst og job i samarbejde med private virksomheder. Havnene har i 2013 følt sig frem i forhold til de nye muligheder loven giver. I 2014 skal arbejdet med lovrevisionen i 2015 forberedes. Aktieselskabshavnes lånemuligheder kan allerede nu siges at blive et vigtigt emne. Alle medlemmer og venner af Danske Havne ønskes en glædelig jul og et godt nytår.