Krydstogt som vækstskaber
Sikring af Danmark og Vandkants Danmark som foretrukken krydstogtdestination blev debatteret under Folkemødet Danske Havne, Dansk Byggeri og Danske Anlægsentreprenører udfordrede fredag den 13. juni et panel bestående af:
- Direktør for Københavns Lufthavne Henrik Peter Jørgensen,
- Adm. dir. for Pension Danmark Torben Möger Pedersen,
- Borgmester i Helsingør Benedikte Kiær og
- Global Director for Cruise Lines International Association Bo Nylandsted Larsen.
Antallet af krydstogtpassagerer, der har besøgt Danmark, er fra 2005 til 2012 steget med imponerende 96 procent. I 2013 er udviklingen fladet ud, og derfor er det vigtigt, at vi nu gør en indsats for at fremtidssikre krydstogtsområdet. Panelets anbefaling er en ambitiøs national strategi og markedsføring kombineret med indgående samarbejde mellem havne, private aktører, lufthavne, turistorganisationer og det politiske system. Og ikke mindst væsentlige investeringer i infrastruktur. Danmark er kun et stop på vejen, så des mere effektiv en infrastruktur, desto mere tid bruger turisterne i danske byer. Det er godt for forbruget, den lokale økonomi og hele Danmark. Bo Nylandsted Larsen indledte debatten med tre budskaber: 1) Krydstogtrederierne investerer massivt trods krise. infrastrukturen skal følge med, når skibe bliver større, 2) Lokalt og regionalt samarbejde er alfa omega for at skabe en attraktiv destination, og 3) Der er ikke budget til markedsføring af Danmark som krydstogtdestination. Brug for international markedsføring og generelt mere markedsføring nationalt. Benedikte Kiær tog tråden op med national markedsføring af Danmark som krydstogtdestination. Helsingørs interesse i at investere i ny krydstogtkaj ville stige betragteligt men en national indsats. For Nordsjællands turisme kan ikke stå alene. Der skal tænkes i bredere samarbejde. Torben Møger Pedersen fortalte, at Pension Danmark ser med stor interesse på større investering i infrastruktur. I samarbejde med partnere, der forstår sig på anlægsinvesteringer. Der skal være tale om større investeringer med en lang levetid og tidshorisont. Henrik Peter Jørgensen fortalte, at den effektive sammenhæng mellem krydstogt og infrastruktur er ekstrem vigtig for at drive vækst. Vi skal sørge for, at turisterne bruger deres tid på at bruge penge fremfor på transport. Turn around turister, der starter krydstogtet i Danmark skaber størst værdi og smitter af på hele landet. Hver fjerde krydstogtturist kommer i dag via lufthavnen. Der er stadig plads til at styrke Københavns markedsføring, og vi bør i højere grad se på andre byers arbejde med at skabe events, markedsføring, m.m. som fx i Europas største destination Barcelona. De store skibe trækker også de mindre med sig. En stor tak til panelet for at fremhæve muligheder for Danmark som krydstogtdestination og en prioriteret indsats for at få det til at ske. Kilde: Danske Byggeri