Kommissionens arbejdsprogram 2015
Den nye Europa-Kommission er klar til at komme i arbejdstøjet. Havneforordningen er en arvesag, men også flere af de nye forslag har betydning for havne. Danske Havne giver et overblik.
Formålet med Europa-Kommissionens arbejdsprogram 2015 er at øge:
- Beskæftigelsen,
- Væksten,
- Investeringerne, og
- Opnå konkrete fordele for borgerne.
Arbejdsprogrammet viser, hvad EU vil og ikke vil foretage sig i 2015. Hvis lovgivning eller forslag til lovgivning ikke giver håndgribelige resultater, skal det besluttes, om det skal opretholdes, ændres eller trækkes tilbage.
Af størst betydning for havne er:
- Havneforordning og statsstøtte til havne nævnes ikke i arbejdsprogrammet, men er arvesager fra den tidligere kommission, som allerede kører.
- Implementering af shipping i det indre marked
- EU vil ikke gå global enegang med strammere krav til skibes emissioner
- Cirkulær økonomi og bæredygtig energi
- Retningslinjer for motorgenereret støj
- Smidige VVM-retningslinjer
- Kombinerede transporter – multimodale løsninger
- Smidigere regler for modtagelse af affald i havne
- Maritim sikkerhed for passagerskibe
I arbejdsprogrammet er der i alt 23 nye initiativer, 80 initiativer, der skal ændres eller trækkes tilbage, og 79 love, der er genstand for et ”refitprogram” for at bekæmpe bureaukrati og fjerne lovgivningsmæssige byrder og derved fremme investering og jobskabelse.
Arbejdsprogrammet kan læses her. Klik her for at se de 26 uddrag af indhold i arbejdsprogrammet med interesse for danske havne. For mere information kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne. Kilde: Europa-Kommissionen