ISPS-sikring: En global standard for maritim sikkerhed
Har du nogensinde deltaget i en samtale og stødt på et begreb, du har hørt før, men aldrig helt har forstået? Sådan kan det være med ISPS-sikring. Det er et nøgleord i den maritime verden, men for mange – især dem, der er nye i branchen – kan dets betydning være uklar. Hvis du arbejder inden for shipping eller havneindustrien, er det dog et vigtig begreb at kende.
ISPS står for International Ship and Port Facility Security og er en global standard for sikring af skibe og havnefaciliteter. Koden blev indført i 2004 som en del af SOLAS-konventionen (Safety of Life at Sea), udarbejdet af Den Internationale Maritime Organisation (IMO). Den blev skabt som reaktion på de øgede sikkerhedsbehov efter terrorangrebene den 11. september 2001 og har til formål at beskytte den maritime sektor mod trusler som terrorisme og sabotage. EU har gjort ISPS-reglerne bindende for medlemslandene, og i 2005 blev de suppleret med et direktiv om bedre havnesikring.
Tre nøgleelementer i ISPS-sikring
- Sikkerhedsplaner:
Alle skibe og havne skal have en plan, der beskriver, hvordan trusler forebygges og håndteres. Planen er tilpasset de specifikke risici, der gælder for det enkelte skib eller den enkelte havn. - Sikkerhedsansvarlige:
En sikkerhedsofficer sikrer, at sikkerhedsforanstaltninger implementeres korrekt. På skibe kaldes denne person Ship Security Officer (SSO), og i havne Port Facility Security Officer (PFSO). - Sikkerhedsniveauer:
ISPS-koden opererer med tre niveauer:- Niveau 1: Normal drift – standardprocedurer er tilstrækkelige.
- Niveau 2: Øget sikkerhed – ekstra foranstaltninger tages ved specifikke trusler.
- Niveau 3: Maksimal sikkerhed – strengeste forholdsregler anvendes ved overhængende fare.
ISPS-sikring er afgørende for at minimere risikoen for ulovlige hændelser på havnene. Så næste gang du hører ordet ISPS-sikring, behøver du ikke længere at føle dig som det sorte får i samtalen, for nu har du en grundig forståelse for ordets betydning.
