Interview med Jan-Jaap Cramer, Havnefoged på Vordingborg Havn – hvad har havnen fået ud af Dual Ports projektet?

    Jan-Jaap Cramer fortæller om, fordelene ved at være en del af et internationalt projekt om bæredygtige havneprojekter, der sparer godt 72 procent i CO2 regnskabet, giver en økonomisk gevinst og ny og ’gratis’ viden og potentielle kunder Hvad er Dual Ports Projektet? Det er et projekt, der går ud på, at vi i fælleskab med andre havne nedbringer vores CO2 aftryk ved at udvikle nye arbejdsmetoder og teknologier. De andre havne i Dual Ports projektet er danske, tyske, skotske, hollandske og belgiske havne. Konstruktionen er sådan, at hvert projekt har en havn, der er tovholder og nogle havne, der er followers. Vordingborg Havn er for eksempel tovholder på et projekt om genanvendelse af jord, og har nogle followers på det. Så er vi selv followers på tre projekter om, LED belysning, port organization og på et projekt, hvor vi med Osteende Havn, som tovholder, arbejder på at udarbejde en ’green port strategy’. Hvorfor gik I ind i Dual Ports projektet? Det startede sådan, at vi blev kontaktet af Vordingborg Erhvervs direktør, Susanne Kruse Sørensen, som kendte til projektet. Susanne kender til at søge midler og gjorde os opmærksomme på, at det her Interreg-projekt fandtes, og der måske var noget i det for Vordingborg Havn, fordi det både var havnerelateret og fokuseret på bæredygtighed. Vi syntes, der var god musik i at være med, da vi jo har en del projekter, der kører og skulle til at køre med at nedbringe vores CO2 aftryk. Vi er i gang med en større udvidelse af havnen, og ambitionen er, at udvidelsen skal være så bæredygtig så muligt. Det betyder bl.a., at vi genanvender Vordingborg kommunes forurenede jord. Tidligere var det sådan, at Vordingborg kommune skulle afsætte jorden i enten Køge, København eller Rødby. Men nu hvor Vordingborg Havn er aftager af den forurenede jord, kan vi måle, at kommunen faktisk sparer 72 procent CO2. Det sparer på kommunens CO2 regnskab, men det er også en fordel for havnen på CO2 området. Vordingborg Havn sparer ved, at vi genbruger materiale, fremfor at skulle købe os til nyt sand eller grus. Og hvis vi ser på bundlinjen rent økonomisk, er det også en fordel for havnen, at vi køber genbrug fremfor at skulle ud at købe nyt. Derudover genbruger vi også forbrændingsslagger og flyveaske. Vi tager flyveasken fra vores byggeriprojektet og genbruger dem i vores havneprojekter. Det er en slags cirkulær økonomi med materialer på havnen. Jeg er sikker på, at andre havne gør noget lignende, men det handler også om at være bevidst om, at det er en bæredygtig tilgang og at forsøge at optimere den kæde. Hvad er fordelene ved at være med i et Interreg-projekt som Dual ports? Det er, at vi får adgang til erfaring og viden fra andre havne. Alle havne i projektet deler erfaringer og viden på kryds og tværs, så mit netværk af kontakter vokser samtidig med, at jeg lærer en masse af de andre havne. Havnene i Belgien, Tyskland og Holland er generelt meget bedre end de danske havne til at søge fonde. Det skal vi simpelthen blive bedre til, og ved at være en del af et sådan projekt som Dual Ports, lærer vi noget her. Og det er selvfølgeligt også en fordel for Vordingborg Havn at være med i projektet al den stund, at vi får co-funding til flere af vores projekter, så vi kan gøre mere, end vi ellers ville have kunnet. Hvad betyder projektet for samarbejdet mellem havnene internationalt og nationalt? For Vordingborg Havn betyder det samarbejde med en masse havne, vi ikke ellers på samme måde har dialog med. Det betyder også, at vi får et større erfaringsgrundlag at trække på. I forhold til det LED projekt, Vordingborg Havn er follower på, så får vi ’gratis’ viden om, det nye indenfor LED af den tyske tovholder havn, som vi er follower på. Det er absolut værdifuld viden. Og det betyder eksponering. Vordingborg Havn får en mere gode omtale – dels generelt men også mere specifikt som brand. Det, at Vordingborg Havn forbindes med en grøn havn er et stærkt brand, som vi gerne vil opdyrke, og det hjælper Dual Ports med at gøre. Endeligt betyder det kontakter og mulige kunder. Vi har for eksempel fået kontakt til en belgisk virksomhed, der gennem Dual Ports projektet er blevet opmærksom på Vordingborg Havn, og nu overvejer at byde ind på et af vores projekter. Hvilke praktiske erfaringer har I gjort jer, som I kan dele med andre havne, der overvejer at træde ind i et Interreg-projekt? Første gang man som havn er med i et Interreg-projekt, er det bare et stort stykke arbejde. Men det lønner sig. Vi er med i et godt projekt, og næste gang har vi den erfaring, vi fik med dette her projekt at bygge videre på. Dual Ports projektet giver også et netværk som forhåbentlig betyder, at vi næste gang vi søger har nogle samarbejdspartnere fra start, vi kan engagere os med eller blive inviteret med af andre havne i deres projekter, fordi vi nu har arbejdet sammen og kender hinanden. Jeg vil også anbefale, at man som havn inddrager kommunen fra start. Det er en klar fordel, at kommunen er med fra starten med deres ekspertise og erfaring. Havnen skal også alliere sig med en god konsulent, der har erfaring med at søge fonde og administrere forløbet, når ansøgningen forhåbentlig har båret frugt. Vi har stor glæde af Gemba Seafoods til vores projekt. Endeligt skal havne heller ikke søge fonde, som Interreg, medmindre de alligevel har tænkt sig at gennemføre projekterne, de søger midler til. Man får max 50 procent i tilskud, så det skal være noget, der alligevel ville være blevet gennemført, men som med midlerne vil gøre det hurtigere, mere omfattende, mere bæredygtigt eller andet.   Se mere om Dual Ports og Vordingborg Havn her: www.vordingborgerhverv.dk/en/construction-works/dual-port/ Se mere om Dual Ports projektet her: www.northsearegion.eu/dual-ports/