Interview med Michael Stie Laugesen, Afdelingsleder Planlægning, Energi og Transport, NTU – om den gode ansøgning og processen

10. oktober 2016 Læsetid 7 min

Hvilke aktører kan bruges til hvad i en ansøgningsproces? EU regionskontorerne, INEA, Transportministeriet, samarbejdspartnere – ex. havnens kunder og flere? Regionskontorerne: Regionskontorerne har ofte fingeren på pulsen og ved, hvad der sker af større anlægsaktiviteter i de danske kommuner. Regionskontorerne kontakter NTU og kan derved være indgangen til kunden for os og omvendt. INEA: INEA er vigtige at have en løbende dialog med. De skal ikke sættes op på en EU-embedsmands piedestal. Hvis man går den formelle vej, er de hjælpsomme og velvillige i forhold til at dele oplysninger og være behjælpelige. Man skal også som ansøger huske på, at INEA efter en ansøgningsrunde officielt åbner, kun kan kontaktes via help-desken. Så inden call’et åbner på CEF-midler, er det en god ide at nå forbi INEA og skaffe den nødvendige information. INEA er også vigtige, fordi de sammen med DG Move er med til at vælge, om et projekt er indenfor rammen, når projektevalueringen foretages. Transport- og Bygningsministeriet: Vi har en rigtig god dialog med transportministeriet. De er meget vigtige at få sparring med gennem hele ansøgningsprocessen. For at kunne godkendes som projekt af transportministeriet, skal ansøgerens projekt være indenfor den overordnede strategi for udviklingen af den danske infrastruktur. Udviklingen af havnene er typisk en del af den strategi, så på den måde har havnene en fordel. Tilsvarende skal ansøger sørge for, at projektet flugter med den overordnede plan i EU-regi. Her kan NTU i samarbejde med transportministeriet hjælpe med at sætte projektet ind i EU-kontekst. Samarbejdspartnere: Samarbejdspartnere er vigtige for at vise, at projektet støttes af andre end havnen selv. Det er derfor en god ide at hente støtte fra bl.a. havnens kunder – det være sig virksomheder på havnen, transportører, færgeselskaber/rederier og togoperatører. Det er ikke sådan, at de behøver at være partnere, men et støttebrev er en god ting. DG Move kan også betragtes som en samarbejdspart, der er værd at vende sit projekt med. Endelig er interesseorganisationer og NGO’er gode at tænke med. I havneregi vil det også være en god ide at få ESPO ind over via et støttebrev. Hvad er dit bedste råd til den gode ansøgning og proces? Start i god tid. Derudover er det vigtigt kun at søge om støtte til projekter, havnen alligevel har tænkt sig at gennemføre. Støtten skal betragtes som et middel til at gennemføre projektet hurtigere og til at hæve kvaliteten på alle parametre. Støtten skal ikke betragtes som værende noget, der kan realisere et projekt, der ellers ikke ville være blevet til noget. En god ansøgning opfylder følgende fire parametre:

Relevans – projektet skal kvalificere sig under de puljer, der enten retter sig mod core-havnene eller mod de puljer, der retter sig mod comprehensive ports. Hvis projektet ikke opfylder de krav, der er beskrevet i TEN-T Guidelines og de respektive indkaldelser under Connecting Europe Facility, så bør man lade være med at søge.
Modenhed – det skal som sagt være et projekt, der alligevel skal gennemføres. Det betyder, at jo længere fremme i processen projektet er, når det søges, desto stærkere står det. Det kan være, at der allerede er lavet VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) og indgået aftale med en entreprenør, så man er klar til at gå i gang. Det kan også være, at projektet allerede er i gang, og man søger til en fase af projektet. Er det et anlægsprojekt skal der stort set være truffet beslutning om, at projektet realiseres. Et godt råd er at se støtten som en blåstempling (EU anerkendelse) af projektet.
Effekt – man må gerne vise, at der i projektet er en miljømæssig og/eller samfundsmæssig relevans. At det f.eks. skaber arbejdspladser er højt på dagsordenen pt. Eller at det miljømæssigt er med til at skabe et bedre miljø ved at sikre lavere emissioner, ved at der laves bunkering faciliteter for lav emissions drivmidler, landstrømsfaciliteter eller miljømæssige opgraderinger af maritime fartøjer. Det holder vi fra NTU os naturligvis opdaterede på, så projekterne kan skræddersys til at passe ind i de dagsordener, der optager DG MOVE m.fl.
Kvaliteten – handler om, hvordan man vil implementere projektet. Her skal der tydeliggøres, hvordan kvaliteten i resultater og leverancer opnås. Det handler om at vise, at man har kompetencerne til at implementere projektet og til at afrapportere til DG Move og INEA. Her tilbyder NTU en pakke, hvor vi står for hele projektledelsesdelen, herunder alt afrapportering samt dialog med INEA Det gjorde vi fx med projektet i Frederikshavn Havn.

Af andre gode råd foreslår jeg, at man holder sig opdateret på alt relevant EU-lovgivning og den kommunikation, der kommer fra transportkommisæren. EU behøver ikke at være så fjern, det handler bare om at anvende de muligheder, der er. Endelig vil jeg anbefale, at man undersøger, hvad de andre ansøgere spørger om via FAQ. Ofte er det de samme spørgsmål, som man selv ligger inde med, så der ligger en masse god information tilgængeligt gennem help-desken hos INEA. Hvorfor kan en ansøgning fejle? Der er jo begrænsede midler og mange om buddet. Normalt skal man regne med at konkurrere med mange andre projekter om de samme midler. Da vi i ansøgningen for Frederikshavn Havn søgte midler, var vi faktisk det eneste havneprojekt, der gik igennem på anlægsarbejdet, til trods for at 225 europæiske havne kunne ansøge, og 55 gjorde det. Der kan også ske forståelsesfejl, så det er vigtigt at læse en indkaldelsestekst meget nøje for at sikre sig, at ens projekt falder indenfor skiven. En ansøgning kan også fejle, hvis man ikke så at sige har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er politisk ’hot’ lige nu. Er det brint, flydende biogas, eller hvilken løsning, skal der promoveres nu. På vegne af havnen søgte de midler til Frederikshavn Havns udvidelse – hvad har I lært af processen? Det er tidskrævende, så start i god tid bl.a. med tilladelserne fra miljømyndighederne. Vi havde at gøre med et projekt, der skulle gennemføres uagtet støtte, så støtten blev betragtet som additional. Det var også rigtigt vigtigt i processen, at vi havde så tæt kontakt med INEA og de danske repræsentanter i Trafik- og Byggestyrelsen og transportministeriet. Vi kunne også drive god nytte af, at vi havde så gode relationer til embedsmænd i Bruxelles. Det er en krævende proces. Det kræver en del ressourcer. Hvis INEA skriver en søndag aften, at de skal have noget mandag morgen, så skal der bare arbejdes igennem, så vi kan levere til mandag. Det er ikke sådan, at INEA skriver ustandseligt, men man skal stå klar, når der kommer noget. Det var også en god proces – det er et spændende område at arbejde med, og de danske projekter fremstår ofte som benchmark i EU-sammenhæng, fordi vi har så høje standarder for, hvad vi sender ind. I Frederikshavn Havn projektet arbejder vi f.eks. ud fra, at de aktiviteter, der er beskrevet i ansøgningen, skal leve op til core network havne krav, selvom det i Frederikshavn Havns tilfælde er en comprehensive port. På den måde viser vi med projektet, at havnen har en klar ambition om økonomisk vækst, få nye kunder og etablere nye forretningsområder i henhold til EU’s målsætninger på havneområdet. Kan alle havne bruge dig som konsulent til at skrive den knivskarpe ansøgning? Ja, vi kan bruges som konsulenter for alle havne – sådan set alle transport- og energirelaterede interessenter. Fra NTUs side ser vi det også som en opgave ”at få nogle af de mange midler, vi sender til Bruxelles retur til Danmark”. NTU er en virksomhed, der har arbejdet meget i udviklingslandene – og vi har det sådan, at hvis vi kan løfte opgaver for de 54 African Union Commission medlemslande, så kan vi også løfte opgaven herhjemme på transportområdet. Især når EU har en grøn dagsorden ,som Danmark er stærke på, men hvor vi sagtens kan blive endnu bedre til den grønne omstilling. Hvad hvis man ikke kan få CEF-midler? Så er der jo f.eks. Interreg midlerne. Jeg har selv skrevet 12 Interreg ansøgninger og kommet igennem med de 11. Der kan man søge til mange forskellige ting – også til anlægsinvesteringer, forskning m.m. Der er også en del andre både internationale og danske puljer, hvor NTU kan være behjælpelige med at søge tilskud fra samt stå for den efterfølgende implementering. For mere information. Kontakt Sofie Gravers Jacobsen, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.