Interview med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen
·
Læsetid 3 min
Interview med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen om vigtigheden af havne som globalt bindeled i søtransport og lokal vækstmotor, om statsstøtteregler, offshore i Esbjerg Havn og besøg på Lindø Port of Odense. Danske erhvervshavne er placeret rundt i hele Danmark og genererer arbejdspladser og skaber vækst lokalt og nationalt, men opfattelsen kan være, at havne alene er infrastruktur. Hvordan arbejder du som erhvervs- og vækstminister for, at havnene medtænkes i det politiske arbejde som de kombinerede infrastruktur- og erhvervscentre, de er? De danske erhvervshavne spiller en vigtig rolle; globalt som bindeled i søtransport af varer og lokalt som motor for vækst og arbejdspladser. Set i et bredt perspektiv, så indgår de danske erhvervshavne i en omkostningseffektiv og miljøvenlig global transportkæde. Det koster fx under 1 kr. at transportere 1 kilo kaffe med skib fra Brasilien til Europa. Og 90 pct. af hele verdenens eksport transporteres af søfarten, som samtidig kun står for 10 procent af transportsektorens samlede udledning af CO2. Men havnene er ikke kun infrastruktur. De danske erhvervshavne har potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser. Et godt eksempel er Esbjerg Havn, som er omdrejningspunkt for den danske styrkeposition inden for offshore. Her sejler maritime montører ud og servicerer havvindmølleparker i Nordsøen, og der bliver der trukket boreplatforme ind i havnen, hvor fabrikanter, operatører og entreprenører samarbejder om opgradering. Hvordan kan danske erhvervshavne blive bedre til selv at profilere havnenes styrker? Det er vigtigt, at danske erhvervshavne tænker over deres styrker, vækstmuligheder og udfordringer i et internationalt perspektiv. Markedet for havneydelser er præget af konkurrence, både med de andre europæiske lande og globalt. Derfor er det vigtigt, at erhvervshavnene i Danmark tænker over mulige synergieffekter frem for at konkurrere internt om vækst og arbejdspladser. Selve profileringen af danske erhvervshavne kan for eksempel ske i forbindelse med Danish Maritime Days, som bliver afholdt igen i oktober 2015. Det er en god mulighed for at vise maritime produkter og services til et internationalt publikum og markedsføre Danmark som et attraktivt sted at drive maritim virksomhed. I Danske Havne har vi en målsætning om at sikre ensartede rammebetingelser. Ensartede rammebetingelser bl.a. på tolkningen af, hvad der konstituerer statsstøtte. Her er der ikke ensartede rammebetingelser mellem de respektive EU-lande, og i Danmark er der en tendens til at bevæge sig endog unødigt forsigtigt i forhold til at klassificere investeringer som statsstøtte. Hvordan vurderer du som erhvervs- og vækstminister, at I politikere kan bidrage til at forbedre danske erhvervshavnes konkurrencebetingelser nationalt og i EU-regi? De danske erhvervshavne skal have moderne rammevilkår, som giver havnene optimale muligheder for drift og udvikling. Jeg ved, at transportministeren tager initiativ til en evaluering af havneloven her i 2015. Det er mindst lige så vigtigt, at der er fair konkurrence mellem danske og europæiske havne. I den forbindelse er det meget positivt, at Europa-Kommissionen nu vil sikre, at reglerne for statsstøtte bliver håndhævet ensartet. Her har Danmark holdt sig inden for rammerne af de gældende regler, og vi støtter en styrket håndhævelse. Danske erhvervshavne konkurrerer også med den transport af varer, der udelukkende foregår til lands. I dag skal en kaptajn, der sejler et containerskib rundt mellem seks havne i Schengen-området, efter sigende udfylde mere end 80 forskellige formularer på grund af de nuværende toldregler. En lastbilchauffør kan nøjes med langt færre. Ved at nedbringe de administrative byrder kan vi styrke nærskibsfarten og dermed også danske havnes konkurrencevilkår over for landtransporten. Hvilken havn besøgte du sidst, og hvad var anledningen? Jeg har senest besøgt Lindø, hvor jeg deltog i indvielsen af Lindø Testcenter for vindmøller. Det var meget spændende at se, hvordan området har udviklet sig, siden Lindøværftet blev lukket i 2009. I dag er der omkring 70 virksomheder og 1.300 ansatte, der arbejder med alt fra svejsning på værfter til test af vindmøllehuse. Kilde: Folketinget