Interview med Claus Holm – ny formand for ESPO’s Marine Affairs Commitee og havnedirektør i Horsens Havn

Tillykke med tillidserhvervet, kan du ikke ganske kort fortælle, hvad I arbejder med i havnenes europæiske forening ESPO’s Marine Affairs Committee? Tak. I virkeligheden arbejder vi med alt det, der har med ’harbour-marstering’ at gøre. Vi ser på håndtering af gods over kaj, skibe, lodsning, trosseføring og bugsering. Det, vi har på agendaen lige nu, er bl.a. hele revisionen af direktivet om modtagelse af skibes affald. Vi arbejder også med hele processen omkring vejning af containere, hvor vi ser på, hvordan de skal håndteres og ikke mindst implementering af fælles regler. Derudover arbejder vi med konventionen for ballastvand. Så er der hele Safe Sea Net og rapporteringsområdet for skibsfart. Og vi har nu også fået terrorsikring af havne (ISPS) som ansvarsområde. Så der er nok at rive i. Hvad ser du som de største udfordringer i EU-lovgivningen i de kommende år? Det bliver at få balanceret de forskellige nationers implementering af EU-regelsæt. Her i Norden har vi nok en tendens til at følge reglerne meget nøje – måske i virkeligheden nogle gange for nøje – hvor det ikke ubetinget er sådan i andre dele af EU. I Danmark er vi gode til at implementere grundigt, selvom vi trods alt ikke, som jeg ser det, er de værste dukse. Hvad har du fået ud af at være med i Marine Affairs udvalget i nu snart 8 år? Det har været en gevinst for mig, at jeg har været så meget inde over især Single Window løsningen for skibsfart, terrorsikring og Safe Sea Net. Qua arbejdet i udvalget har jeg haft kendskab til, i hvilken retning EU var på vej hen, forventninger til nye regler på de respektive områder, og hvordan de skulle implementeres. Det betyder, at vi har været på forkant med udviklingen, fordi jeg har fået en forståelse af, hvilket spillerum jeg havde. Især synes jeg, at det har været en fordel med ISPS-delen. De faglige diskussioner har givet mig meget. Indenfor fx miljøspørgsmål har jeg gennem udvalget fået kontakter til en lang række havne – havne, der i sig selv har en større omsætning end alle de danske havne lagt sammen. Det gør, at jeg har adgang til viden og faglig sparring med virkelig super liga havne, der fx har hjulpet mig og givet mig inspiration på støj-området.   Hvad betyder det internationale netværk for dig, og hvad kan du tage med hjem? Det betyder, at jeg har fået en fortrolighed med en masse internationale havne, som gør, at vi kan bruge hinanden. Gent Havn har fx et fantastisk varslingssystem, som fungerer rigtig godt, hvor jeg kan hente inspiration – måske mere direkte end så mange andre. Eller hvis jeg står med en konkret udfordring, så kan jeg fx altid ringe til Andreas Mai i Bremerhaven. Det er guld værd. Der er også nogle af de her havne, som virkelig har fingeren på pulsen, fordi de sidder med i de styregrupper, der arbejder med fx affaldsdirektivet. Så på den måde har de og dermed også jeg adgang til meget mere præcis og løbende information om, hvad der foregår, og hvad vi skal forvente. Er der områder, hvor danske havne er bedre end de andre og omvendt? De danske havne er meget fleksible. Det er min fornemmelse, at den måde vi er organiseret på lokalt og med en administrationsrolle mere end en decideret myndighedsrolle, gør, at vi er meget effektive og tænker i helheder. Læs flere nyheder fra Danske Havne her