Ikke hele regeringen understøtter danske industrijob
Fødevareministerens milliardaftale styrker ikke fiskeriet og danske industrijob Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 26. november 2014 Fødevareminister Dan Jørgensen har lanceret et nyt program for dansk fiskeri. Et program med fokus på det nære, det nostalgiske og det bæredygtige. Men tilsyneladende ikke den økonomiske bæredygtighed, herunder danske industriarbejdspladser i fiskeriet, international konkurrence om råvarer og eksport. Samtidig erkender regeringens økonomiske ministre, at der skal gøres mere for at fastholde industrijobbene i Danmark. Så spørgsmålet er: Har de økonomiske ministre glemt at sige det til fødevareministeren? Nostalgiens blå kuttere Fødevareminister Dan Jørgensen offentliggjorde den 7. november 2014 en milliardaftale for den danske fiskerisektor 2014-2017 med bred politisk opbakning i Folketinget. Til pressen sagde fødevareministeren: ”Med aftalen skaber vi rammerne for vækst, job og liv på vandet og i de danske havne.” Danske Havne bifalder de flotte ord, men har svært ved at få øje på den konkrete vækst i aftalen. Med et fokus på prioriterede områder som sælsikre redskaber, akvakultur, kystfiskeri og landing af fejlfangster rimer aftalen ikke på vækst. Til gengæld rimer det på nostalgiens blå kuttere og et snarligt folketingsvalg. Imens flytter industriarbejdspladser i fiskeriet til udlandet, og Danmark går glip af værdiskabelse af de landede fisk. Dermed ryger eksportpotentialet og en dansk styrkeposition. De økonomiske ministre og industrien ”Industrien er også en del af fremtidens Danmark,” sagde minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen, under konferencen ’Industrien til debat’ den 17. november 2014. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen bakkede budskabet op. Det harmonerer dårligt med, at fødevareministeren med sit program beskærer landdistrikterne med 21 pct. af midlerne i regeringens aftale for lokale aktionsgrupper for fiskeri, sammenlignet med perioden 2007-2013. I marts 2012 sagde daværende fødevareminister Mette Gjerskov: ”Der er brug for at gavne beskæftigelsen i fiskerierhvervet og de danske yderområder.” Det er derfor skuffende, at der ikke er politisk vilje til at sikre en dansk styrkeposition på fiskeriet med rammer, der fastholder og tiltrækker virksomheder. Eller vilje til at omstille gamle erhvervsområder til nye aktiviteter. Fiskeriet bør have en vækstplan Regeringen har udformet flere vækstplaner. Også for fødevarer med primær fokus på landbruget. Styrkepositionen fisk, der står for 20 mia. kr. og 14 pct. af fødevareeksporten, blev glemt i den forbindelse. Borgmester i Læsø Kommune Tobias Birch Johansen (V) deltog også i konferencen ’Industrien til debat’ med udtalelsen, at ”fiskeriet er truet og har haft det svært…uden at lægge hovedet på blokken, tror jeg, det er der, vi har mistet arbejdspladserne. Samtidig er det svært at rekruttere nye fiskere, fordi fiskeripolitikken er så usikker og omskiftelig”. Den problemstilling røres der ikke ved i fødevareministerens fiskeriaftale. Fødevareministeren skal ikke tage fejl af den meget store værdi af produktionsarbejdspladser i Danmark. Også inden for fiskeriet. Derfor skal vi også tænke i stordrift og effektive havne. Hele 85 pct. af de årlige danske fangster landes af danske og udenlandske fiskere i havnene i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande. Disse havne dækker en førstehåndsværdi på ca. 3,4 mia. kr. årligt på de landede fisk. En værdi, der bliver mangedoblet i værdiskabelsen til en samlet eksportværdi på 17 mia. kr. Danske Havne kan kun opfordre fødevareministeren til at koordinere sine politiske aftaler med resten af regeringen, således at der er fokus på vækst, også i fiskerisektoren. Første skridt kunne være lancering af en vækstplan for fiskeriet, så vi kommer væk fra nostalgiens blå kuttere. Skrevet af Gitte Lillelund Bech tidligere minister, direktør for Danske Havne og Bjarne Løf Henriksen, erhvervspolitisk konsulent for Danske Havne Kilde: Peter Hermann