I Finland er havne aktieselskaber
Finsk og dansk havnestruktur har mange lighedspunkter. I Finland har de 60 medlemshavne af den finske brancheorganisation for havne, hvoraf de 30 største havne har 95 pct. af godsomsætningen (samlet omsætning ca. 96 mio. tons årligt). Strukturen er dog lidt anderledes, fordi den finske havnestruktur i højere grad end den danske er bygget op om industrien. I 2015 blev lovgivningen om de finske havne ændret, så havnene i løbet af 2015 blev tvangsomdannet til aktieselskaber. Baggrunden var, at EU havde sendt en åbningsskrivelse, der egentlig var rettet mod energisektoren (med markant offentligt ejerskab og subsidier), men havnene kom med i samme ombæring. Hovedformålet med selskabsgørelsen var at skabe et fælles ”level playing field” og derigennem fair konkurrence. Kun helt små havne har kunnet undgå at blive selskabsgjort. Ved gennemførelse af selskabsgørelsen – og dermed bortfald af den eksisterende havnelovgivning – bortfaldt krav om, at
- havnen skulle have licens fra staten til at drive havn
- byrådet skulle godkende takster
- byrådet skulle godkende aktivitetsområdet
Staten skal fortsat godkende nedlæggelse af havne. Det blev vurderet, at der ikke var behov for særlig havnelovgivning. Der er således i Finland ikke længere en havnelov, men al anden lovgivning (aktieselskabslov, miljø, skat osv.) gælder for havne. Havnene kan under de rammer fungere som private virksomheder. Dette indebærer også, at havnene er blevet skattepligtige, hvilket dog ikke har ført til store diskussioner. Selvom havnene nu er aktieselskaber, er der begrænsninger på ejerforholdene. Havne kan således ikke sælges til kapitalfonde, men kan alene sælges til private ejere fra EU og Norge. Endnu er der ikke sket ændringer i ejerskabsstrukturen. Udover en overgang til en mulighed for privatisering, er der også mulighed for nye partnerskaber og nye industrielle partnere for havnene, ligesom der er åbnet for brug af andre finansielle instrumenter til finansiering. Selskabsgørelsen har også i langt de fleste havne ført til restrukturering af havnenes organisation, bestyrelse osv. ligesom der oftest har skulle forhandles nye overenskomster med medarbejderne. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt generelt at kortlægge erfaringerne fra selskabsgørelsen, idet havnene først er ved at finde sig til rette. Det var dog bemærkelsesværdigt, at selskabsgørelse af havnene på ingen måde var til diskussion på det politiske niveau. I Danske Havne følger vi de finske erfaringer tæt gennem vores samarbejde med vores finske søsterorganisation. For mere information. Kontakt Gitte Lillelund Bech, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.
