Hvide Sande Havn: Vi er den bedst placerede havn for servicering af de nuværende og fremtidige havvindmølleparker på den jyske vestkyst
Socioøkonomisk Rapport fra QBIS konkluderer, at havvindmøller sikrer mange arbejdspladser lokalt mange år frem i tiden.
Hver gang der etableres en gigawatt vindmøller i de danske farvande, sikres 14.600 årsværk i danske virksomheder. Det viser nyt studie, som for første gang detaljeret har undersøgt de national- og lokaløkonomiske effekter af investeringer i havvindmøller.
Hvide Sande Havn er allerede nu en anerkendt spiller på markedet, og har været valgt som servicehavn for MHI Vestas, Boskalis, Visser & Smit Hanab m.fl. under opførelse af Horns Rev 3.
Efterfølgende har Vattenfall meldt ud, at de vil benytte Hvide Sande Havn som O&M-havn for service af Horns Rev 3. Dette vil senest ske, når serviceringen af parken overgår fra MHI Vestas til Vattenfall efter en 5 års driftsperiode.
Den socioøkonomiske rapport, der er udarbejdet for Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark viser, at serviceringen af Horns Rev 3 fra Hvide Sande Havn, vil skabe mellem 39 til 53 fuldtidsstillinger pr. år og en estimeret omsætning på 2,1 til 6 mio. EUR pr. år.
Hvide Sande Havn er en oplagt mulighed for at blive servicehavn for den nye vindmøllepark THOR.
Rapporten viser at serviceringen af den kommende havvindmøllepark THOR vil skabe mellem 50 og 75 årsværk i hver af de ca. 25 år, parken forventes at være i drift. Dvs. mellem 1.300 og 1.800 årsværk hen over havmølleparkens livstid.
Med kort sejlafstand til THOR, samtlige nuværende og fremtidige parker på vestkysten og et perfekt service-setup, gør det Hvide Sande Havn til den oplagte location for service af de store vindmølleparker.