Hvide Sande Havn: Udrustning af jack-up fartøj Jill er godt i gang
Fred. Olsens Windcarriers jack-up fartøj Jill er godt i gang med mobilisering til de geotekniske forundersøgelser i området, hvor havvindmølleparken THOR skal opføres.
Formålet med opgaven er at samle geotekniske og geologiske data fra undergrunden, disse data skal danne grundlag for udviklerne til at vurdere jordforholdene for projektet, arbejdet udføres for Energinet
Området hvor THOR skal opføres ligger nordvest for Hvide Sande. THOR vil få en kapacitet på op til 1.000 MW og vil have møller med en individuel kapacitet på mellem 13 og 15 MW, dvs. omkring 70 havvindmøller.
Hvide Sande Havn er den bedst placerede havn i forhold til Danmarks nuværende og fremtidige store havvindmølleparker på den jyske vestkyst.
Med kort sejlafstand, til samtlige nuværende og fremtidige parker, og et perfekt service set up, gør Hvide Sande Havn til den oplagte location for service af de store vindmølleparker.
Ved udbygningen af havnen blev det derfor målrettet tænkt ind, at havnen skulle kunne facilitere offshore industriens krav til kajanlæg, sikrede lagerområder, service og support, udskibning af mølleelementer, plads til service- og supply-både og de mere specielle jack-up skibe samt en heliport.
For medarbejdere, der i længere eller kortere tid har brug for ophold på land, er der mange overnatningsmuligheder på hotel, motel eller i sommerhuse i kort afstand fra havnen.
Derfor var det en meget stor glæde, at Hvide Sande Havn blev valgt som servicehavn for MHI Vestas, Boskalis, Visser & Smit Hanab m.fl. under opførelse af Horns Rev 3.
Efterfølgende har Vattenfall meldt ud, at de vil benytte Hvide Sande Havn som O&M-havn for service af Horns Rev 3. Dette vil senest ske, når serviceringen af parken overgår fra MHI Vestas til Vattenfall efter en 5 års driftsperiode.