Hvad blev der af EU’s fair konkurrence
·
Læsetid 2 min
Forslaget om en EU havnelov grundstødte på grund af EU-valget. Hvornår kommer der vind i sejlene, og vil alle Kommissionens forslag stadig være en del af lasten? Danske Havne anbefaler et nyt EU forslag lastet med sund fornuft – ikke hvad Kommissionen kunne tænke sig, men hvad havnesektoren har behov for Transportkommissær Siim Kallas holdt en åbningstale, da Grækenland overtog EU formandskabet fra juni og frem til årsskiftet. Kommissæren havde travlt med at forklare, at den maritime handel har brug for effektiv lovgivning. Det vil sige ikke mere EU regulering men mere frihed for de kommercielle parter – inden for konkurrencereglerne naturligvis. Tvetydigt sagde kommissæren i samme tale, at EU’s havne skal moderniseres for at kunne indfri vækstpotentialet i Det Blå EU. I den sammenhæng sagde kommissæren, at det fra tid til anden er nødvendigt med politiske indgreb, når markedet har indbyggede handelsbarrierer, som ikke er i flertallets interesse, herunder industri og befolkning. EU vil med andre ord ikke lade sit havneforslag dø i synden. Kort om forslaget Modernisering af havne skal komme ved at sikre serviceudbydere bedre adgang til havne, mere transparente regnskaber i havne og nye kontrolforanstaltninger i EU og myndigheder i medlemsstaterne. Først bedre adgang til havnene. Forslaget vil ingen betydning have for de danske havne, der er åbne for konkurrence og ikke ligger under for krav til bestemte services i havnen. Danske Havne tillader sig alligevel at forholde sig kritisk til et forslag, der ikke lever op til EU’s krav om proportionalitet. Mange lande driver monopoler og har derfor undtaget en række serviceydelser, der nu har udhulet forslaget. Det må falde og være en sag for de nationale konkurrencemyndigheder. Som andet punkt skal havne præsentere transparente regnskaber. Kommissionen har hentet inspiration i den danske havnelov. Gennemskuelige regnskaber i havne er en naturlig del i Danmark. Her ligger et kerneelement til fair konkurrence, da det langt fra er tilfældet syd for den danske grænse. Det skal enkelt sat op være tydeligt, når der er tale om statsstøtte eller overførsel af midler til enheder, der ikke er økonomisk bæredygtige, og som kunne lægges ud til en privat operatør. Som det tredje opstiller Kommissionen krav til nye myndighedskontroller, nye enheder i Kommissionen og ikke mindst en bagdør til, at EU kan regulere havnes afgifter. Danske Havne er meget imod denne del, der kun vil skabe øget bureaukrati og hindre en fri markedsregulering af havnes afgifter. Vi har i forvejen meget velfungerende konkurrencemyndigheder. Forslaget er nærmest en kriminalisering af havne. Hvad foreslår Danske Havne Innovation er et meget anvendt ord i EU politik. Danske Havne så gerne, at EU-politikere og Kommissionen fulgte eksemplet ved at tænke på tværs og skabe en lovgivning, som havnene har efterspurgt i snart 15 år. Havnene efterspørger klare retningslinjer for statsstøtte af projekter i havne. Danmarks nabolande er gode til at yde statsstøtte og bede om undskyld bagefter. Det er et problem for konkurrencekraften i danske havne. Danske Havne håber, at det græske formandskab kan tænke i innovativ regulering. Kunne Kommissionens to forskellige enheder for transport og for konkurrence lave et fælles udkast til retningslinjer for statsstøtte af havne og gennemskuelige regnskaber i havne, så ligner det en succes for fair konkurrence. For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne. Kilde: EU