Hørringssvar

Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om bygge- og anlægsprojekter til etablering af nødfærgedrift over Storebælt med tilhørende vej- og havnefaciliteter m.m. og arbejder på den faste forbindelse over Storebælt

Danske Havne takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte bekendtgørelse.

Danske Havne finder det positivt, at Danmarks mobilitetsberedskab og forsyningssikkerhed styrkes i en tid præget af et ændret sikkerhedspolitisk trusselsbillede og stigende fokus på beskyttelsen af kritisk infrastruktur.

Muligheden for hurtigt at kunne genetablere transportforbindelsen over Storebælt ved længerevarende afbrydelser af den faste forbindelse udgør et vigtigt element i samfundets robusthed. Danske Havne støtter derfor forslaget om at etablere de nødvendige havne- og adgangsfaciliteter i Halsskov og Knudshoved.

Danske Havne finder det samtidig positivt, at projektet tager udgangspunkt i eksisterende havneinfrastruktur og dermed bygger videre på eksisterende anlæg med fysisk nærhed til Storebæltsforbindelsen.

Danske Havne bemærker, at forslaget finder anvendelse på bygge- og anlægsprojekter til etablering af nødfærgedrift og anlæg af tilhørende vej- og havnefaciliteter m.m. ved henholdsvis Knudshoved Havn og Halsskov Havn.

Bemærkninger til forslaget
For Danske Havne er lige konkurrence mellem havnene afgørende for en velfungerende havnesektor. I det lys har vi bemærkningerne nedenfor til forslagets indhold.

Havnefaciliteternes anvendelse

For at sikre lige konkurrencevilkår er det afgørende, at de med forslaget etablerede anlæg, kun benyttes til nødfærgedrift og ikke til andre havne-, transport-, logistik- eller lignende formål. De foreslåede anlæg etableres under særlig lovgivning og til et særligt formål, hvorfor det kan have negativ indvirkning på konkurrencesituationen mellem havne i Danmark, hvis anlæggene efterfølgende benyttes til kommercielle markedsdrevne aktiviteter, der er etableret under anden lovgivning, der ikke har samme frihedsgrader, som det der følger af forslaget her.

Havneloven gælder efter § 1 for havne, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk.

Da havnelovens § 1 ikke fraviges i forslaget, må det udledes, at de påtænkte nødhavnene ikke har en sådan erhvervsmæssig anvendelse.

De med forslaget forventeligt opførte nødhavne må ligeledes være omfattet af havnelovens § 21, stk. 1, dvs. en havn, hvis anvendelsesområdet er begrænset. I dette tilfælde er det begrænsede formål ”nødhavn”.

Transportministeriet bedes tilkendegive, hvorvidt de med forslaget etablerede havne er omfattet af havneloven og i givet fald hvordan, jf. ovenfor.

Hvis de pågældende havne er omfattet af havneloven, giver havnelovens § 21 stk. 5 mulighed for, at transportministeren under ganske særlige omstændigheder tillader enkeltstående transporter af gods mv., der ligger uden for havnens anvendelsesområde.

Den bestemmelse vil helt undtagelsesvis kunne finde anvendelse, hvis særlige samfundshensyn taler derfor. Fx forsvarsformål som ellers altid som udgangspunkt bør anvende de eksisterende havne. I givet fald opfordrer Danske havne til, at bestemmelsen effektueres efter dialog med branchen og særligt havne i naboområdet.

Andre bemærkninger

Anvendelse af rene materialer ved opfyldning
Bekendtgørelsen indebærer omfattende fravigelser af en række centrale miljøbeskyttende regelsæt, herunder regler om forurenet jord, jordflytning og miljøbeskyttelse, hvorved de normale kontrol-, tilladelses- og dokumentationskrav i vidt omfang bortfalder. Efter Danske Havnes overbevisning bør det derfor forudsættes, at opfyldning i forbindelse med anlægsarbejderne alene sker med rene, uforurenede materialer.

Danske Havne finder det afgørende, at der ikke, hverken direkte eller indirekte, skabes adgang til anvendelse/indbygning af forurenede eller lettere forurenede materialer i forbindelse med opfyldning, herunder i kajkonstruktioner og bag spunsvægge.

Anvendelse af sådanne materialer vil ikke alene kunne indebære miljømæssige risici, særligt i et kystnært og maritimt miljø, når der ikke skal foreligge miljøkonsekvensrapport, men det vil også give anledning til konkurrenceforvridning. Hvis det ikke sikres, at der alene anvendes rene materialer, vil dette kunne stille andre havne- og anlægsprojekter, som fortsat er underlagt de almindelige miljøretlige krav, ringere og dermed skabe en skæv konkurrencesituation.

Behov for en generel effektivisering af myndighedsprocesserne
Afslutningsvis bemærker Danske Havne, at staten i forbindelse med projekter med væsentlige nationale forsvarsformål eller civile beredskabsformål finder det nødvendigt at etablere mere smidige og hurtigere myndighedsprocesser.

Danske Havne deler ønsket om at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse af samfundskritiske projekter. Erfaringerne fra denne proces kan med fordel indgå i overvejelser om, hvordan myndighedsbehandlingen af havne og andre infrastrukturprojekter generelt kan gøres mere effektiv fremadrettet.

Effektive myndighedsprocesser er ikke alene afgørende for beredskabsprojekter, men også for udviklingen af den infrastruktur, som understøtter Danmarks forsyningssikkerhed, grønne omstilling og konkurrenceevne.

Danske Havne står naturligvis til rådighed for en nærmere dialog om havnesektorens bidrag til styrkelsen af Danmarks samlede robusthed, forsyningssikkerhed og beredskab.